Vil du være en del af et stærkt fællesskab med høj faglighed, smil i hverdagen og imødekommende børn, der er fulde af energi og nysgerrighed? Så er du måske vores nye pædagogmedhjælper i Børnehuset Tumlehøjen.
Vi søger en engageret, omsorgsfuld og ansvarsbevidst pædagogmedhjælper til vores børnehaveafdeling. Stillingen er på 32 timer om ugen med opstart den 18. august 2025 eller snarest derefter.
Hvad kan vi tilbyde dig?

Glade børn og kompetente kollegaer: Du bliver en del af et stærkt fagligt og socialt arbejdsmiljø, en stabil personalegruppe med høj arbejdsmoral og godt humør. Vi har ca. 100 børn – heraf 65 børn i børnehaven, fordelt på tre stuer.

En varm velkomst: Vi gør os umage for at tage godt imod dig. Med en mentorordning og tæt opfølgning sikrer vi, at du føler dig tryg og får plads til at bringe dine idéer og erfaringer i spil.

Fokus på faglig udvikling: Hos os arbejder vi ud fra den idrætspædagogiske metode og den sproglige udvikling er et af vores primære fokusområder.

Højt fagligt niveau: Du får mulighed for at udvikle dine kompetencer og sætte dit præg på hverdagen.

Højt til loftet: Hos os vil du blive mødt af engagerede og rummelige kolleger, der værdsætter det kollegiale fællesskab og humoren i hverdagen.

Et engageret lokalsamfund: Vi har et tæt samarbejde med skoledistriktet og en dejlig forældregruppe, der aktivt støtter op om Tumlehøjen og vores arrangementer.
Hvad leder vi efter i dig? Vi ønsker os en pædagogmedhjælper, der:

Er synlig, tydelig og rummelig – og kan støtte op om vores pædagogiske arbejde i hverdagen.

Er imødekommende, udadvendt og positiv, samt har lyst til at lege med børnene – både sætte lege i gang og følge børnenes initiativer.

Er stabil, har en ansvarlig arbejdsmoral og stærke samarbejdsevner.

Formår at skabe trygge rammer for børnehavebørnene og er nærværende og omsorgsfuld i mødet med hvert enkelt barn.

Evner den daglige kontakt med forældre i forbindelse med aflevering og afhentning, hvor du fx tager imod beskeder eller fortæller om barnets dag.

Kan stå inde for vores værdigrundlag. (se hjemmeside)
Hvem er vi? Børnehuset Tumlehøjen er en integreret institution beliggende centralt i Trige og består af seks stuer: tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vores børne- og forældregruppe er mangfoldig og repræsenterer et bredt udsnit af samfundet – med omkring 30 % tosprogede børn fordelt på 15 forskellige nationaliteter. Denne mangfoldighed ser vi som en stor styrke, der beriger vores hverdag og skaber en spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor vi kontinuerligt lærer gennem mange forskellige perspektiver.
Hos os bliver du en del af et spændende og udviklende miljø, hvor fællesskab, faglighed og trivsel går hånd i hånd.
Har du spørgsmål?
Ring gerne til pædagogisk leder, Signe Have Dinesen, på tlf. 24 96 10 67.
Yderligere oplysninger:
Busruterne 2a og 118 kører lige til døren fra både Aarhus og Randers.
Ansøgningsfrist: Onsdag d. 30. juli 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.






Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex