Selvstændig og engageret medarbejder til skov og natur i Midt- og Vestjylland

Er du klar på et arbejde i naturens tjeneste sammen med et team, der virkelig kan sit kram? Vi søger 1-2 medarbejdere til Midt- og Vestjylland, der ikke er bange for at tage fat, og som trives med udfordrende og vigtige og alsidige opgaver inden for praktisk skovdrift og naturpleje langs jernbanen.

Om stillingen

Dine opgaver bliver meget varierende og spænder over;

  • Nedtagning af højrisiko-træer (manuelt og med håndholdt værktøj)
  • Manuel træfældning
  • Naturpleje og skovplejeopgaver
  • Øvrige plejeopgaver langs jernbanen

Der er desuden mulighed for at deltage i vintertjeneste i de kolde måneder.

Du bliver en del af et stærkt og velfungerende skovteam, som du kan spare med i hverdagen. Samtidig får du masser af frisk luft, fysisk arbejde og mulighed for at sætte dine evner inden for skov og naturpleje i spil. Du skal være klar på, at tempoet i perioder kan være højt og have mod på både rutineopgaver og akutte specialopgaver i naturen.

Du bliver tilknyttet vores nordjyske afdeling, som er beliggende på havnen i Aalborg Ø.

Vi leder efter dig, som:

  • Har erfaring som skovarbejder – gerne med uddannelsen i bagagen
  • Har motorsavskurserne 1, 2 og 3 (eller er villig til at tage dem)
  • Har minimum kørekort B – og BE er en fordel
  • Er i god fysisk form og nyder at bruge naturen i al salgs vejr året rundt
  • Er mødestabil, pålidelig og engageret i dit arbejde – med en stærk holdånd
  • Går selvstændigt og ansvarsfuldt til dine opgaver

Forstas tilbyder

  • Fastansættelse i en virksomhed med langsigtede kontrakter
  • Løn efter kompetencer/erfaring, inkl. pensionsordning og sundhedsforsikring
  • En arbejdsmiljøcertificeret arbejdsplads, hvor sikkerhed, sundhed og samarbejdet er baseret på dialog og værdier om fælles ansvar
  • Stor medindflydelse på egen hverdag med frihed under ansvar
  • Gode kollegaer i et afslappet og fagligt stærkt miljø
  • Mulighed for at komme på relevante kurser og efteruddannelse

Vi værdsætter åbenhed, dialog og samarbejde og forventer en ambitiøs og engageret tilgang til jobbet.

Tiltrædelse og kontakt

Vi kalder til samtale løbende og ønsker stillingerne besat snarest muligt, så tøv ikke med at sende os dit CV og en ansøgning.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte entrepriseleder Alex Hjorth Sørensen direkte på telefon +45 2975 0279.

Vi glæder os til at høre fra dig og forhåbentlig byde dig velkommen i teamet!


Om Forstas

Forstas er en anlægsgartnervirksomhed med faglig bredde og specialviden på området. Vi leverer ydelser til offentlige og halvoffentlige virksomheder og institutioner i hele Danmark. Vores hovedkontor er beliggende i Fredericia. Vores øvrige afdelinger er placeret i Aalborg, Aarhus, Odense, Svendborg og Karlslunde.

Forstas er en veldrevet virksomhed med høj faglighed, hvor vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger med både ressourcer, viden og erfaring.

Hos Forstas lægger vi op til en høj grad af frihed og ansvar i hverdagen. Der er kort vej fra beslutning til handling. Vi værdsætter åbenhed, dialog og samarbejde, og forventer en ambitiøs og engageret tilgang til jobbet.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex