Har du lyst til at varetage en ansvarsfuld bogholder stilling? Vil du elske at sætte din viden og erfaring i spil på en bred vifte af bogholderi opgaver? Får du energi af at være tæt på både dine interessenter og kolleger? Så send os dit CV allerede i dag.

Vi har brug for en medarbejder. Du får ansvar for at varetage alle bogholderiopgaver for ét af vores franchiseselskaber, som er beliggende i Hadsten. Det kræver, at du har egen bil til rådighed, da du forventes at være i Hadsted 1 dag om ugen. Resten af ugen vil du enten møde ind på kontoret i Vejen, hvor dine bogholderikolleger sidder, arbejde hjemme eller arbejde på vores kontor i Vejle. Du vil få en afvekslende hverdag, da du i samarbejde med dine kolleger, også varetager nogle bogholderiopgaver for andre af vores franchiseselskaber.

Dine primære opgaver bliver:

  • Varetagelse af alle bogholderiopgaver for franchiseselskabet i ERP-systemet AX2012.
  • Bogføring samt betaling af købsfakturaer fra leverandører.
  • Bogføring af debitorindbetalinger samt rykning af debitorer.
  • Bogføring af finansbilag.
  • Fakturering af kunder.
  • Afstemning af kreditorer, bank og kasse mv.
  • Periodiseringer og afstemninger til regnskaber.
  • Løn, herunder timeløn og gager efter Bygge- og Anlægsoverenskomsten.
  • Kreditforsikring af kunder.
  • Håndtering af arbejdsgarantier.
  • Ad hoc.

Vi forventer af dig:
At du har flere års erfaring med bogholderi. Hvis du har kendskab til bogholderi fra en håndværker-, entreprise- eller produktionsvirksomhed er det en fordel. Du har desuden solide it-kundskaber, og hvis du har erfaring med AX2012 er en fordel, men ikke et krav. Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for regnskab. Vi vægter din vilje til at tage ansvar og arbejde selvstændigt, samt en god portion humor og et glimt i øjet, højt blandt dine personlige egenskaber.

Vi tilbyder dig:
Et fuldtidsjob med gode udviklingsmuligheder hvor du bliver del af et dybt engageret og fagligt stærkt team med direkte reference til Økonomichefen. I afdelingen, ligesom i resten af virksomheden, har vi en uformel omgangstone.
Vi tilbyder dig løn efter dine kvalifikationer, tryg ansættelse under overenskomst, en firmabetalt sundhedsforsikring samt tandforsikring, frugtordning, samt adgang til massageordning og kantineordning, og gode medarbejderrabatter på blandt andet træning.

Vi er:

  • En social arbejdsplads, som tager gode samarbejdsrelationer alvorligt.
    Hver 3. fredag i måneden samles vi til fællesmøde på Teams. Desuden holder vi afdelingsvis teambuildings-arrangementer, og hvert året samler vi alle medarbejdere til vores "Samarbejdsdag". Vores aktive Personaleforening sørger desuden for at samle folk på tværs af afdelingerne uden for arbejdstiden.
  • En aktiv arbejdsplads, som tager hånd om vores medarbejderes fysiske og psykiske velvære. Derfor laver vi hvert år en trivselsmåling. Den sidste måling fra november 2024 lå vi langt over benchmarket på hver eneste trivselsfaktor, og vi er stolte af at 9 ud 10 medarbejdere vil anbefale os som en god arbejdsplads.

Desuden har du på kontoret adgang til træning i arbejdstiden med konceptet OfficeFit, og vi har 12 uddannede Sundhedsanførere, som laver små aktive træningspauser for kollegerne flere gange om ugen.

  • En arbejdsplads, som udvikler sine medarbejdere.
    Derfor tilbydes du hvert år en udviklingssamtale, hvor der også lægges en personlig udviklingsplan for dig.

Samtidig tilbyder vi hele året rundt kurser igennem Tagpap Akademiet, som er vores interne uddannelsesforum, hvor du har adgang til kurser i blandt andet produktkendskab, førstehjælp, og introdage for nye medarbejdere. Desuden tilbyder vi dig med e-læringsplatformen GoLearn fri adgang til kurser i Office-pakken, kommunikation, og personlig effektivitet, for blot at nævne nogle.

Ansøgning og kontakt
Send dit CV hurtigst muligt, dog senest den 6. august 2025. Vi behandler ansøgningerne løbende, men holder dog først samtaler medio august og lukker processen når vi har fundet den rette kandidat.


Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex