Social- og sundhedsassistent til SL9
Vil du gøre en forskel for retspsykiatriske patienter?
Vi søger en social- og sundhedsassistent, der ønsker at arbejde med relationsdannelse, recovery og aktiv patientinddragelse. Vil du være med til at skabe en meningsfuld og lærerig hverdag for både kort- og langtidsindlagte patienter?
Om os: I Region Sjællands Afdeling for Retspsykiatri i Slagelse søger vi en ny kollega til fortrinsvis aften- og natarbejde på Afsnit SL9.
SL9 er et lukket retspsykiatrisk sengeafsnit, som rummer patienter med dom til behandling og anbringelse. Vi støtter patienterne i deres personlige recovery-rejse og understøtter den kliniske behandling.
Vi rummer nogle af de mest komplekse og syge skæbner i psykiatrien. Det er en kompliceret balancegang at være professionel i et felt med den dobbelte opgave - at behandle et sygt menneske og samtidig løse en samfundsretlig opgave.
Vi er et søsterafsnit til SL11 og SL12. Den primære opgave består i at sikre den enkelte patients behandlingsbehov gennem et indlæggelsesforløb præget af kontinuitet, tryghed og individualisering.
Vi tilbyder:
- En personalegruppe, der tager hånd om hinanden og har fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
- Mulighed for at præge den faglige udvikling i samarbejde med et stærkt tværfagligt team bestående af social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, læger, pædagoger, lægesekretærer, psykologer, fysio- og ergoterapeuter og farmakonom.
Vi klæder dig godt på til opgaven:
- Fast tilrettelagt intro den første måned samt obligatoriske grundkurser.
- Trygtræning, trygtemadage og retspsykiatrisk kursus i deeskalering og sikkerhed (RKDS)
- Mentorordning de første 6 måneder.
- Kendskab til din vagtplan 4 uger frem i tiden.
- Faste kontaktteams omkring hver patient.
- Løbende opdatering af kompetencer.
Hvem er du?
- Du har dansk autorisation som social- og sundhedsassistent.
- Du har et højt sygeplejefagligt engagement og lysten til at lære det retspsykiatriske speciale at kende.
- Du har interesse for relationsarbejde, særligt hvor det er svært.
- Du støtter op om vores tværfaglige samarbejde og tager aktivt del i teamarbejdet.
- Du bidrager til arbejdsglæde og det gode humør.
Anciennitet og tidligere ansættelsesforhold vil indgå i en samlet vurdering, men er ikke altafgørende.
Vi forventer, at du er bevidst om egne grænser, og at din menneskelige ”rygsæk” er gearet til arbejdet på et psykiatrisk afsnit.
Løn og ansættelsesvilkår:
- Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt eller efter aftale.
- Løn efter overenskomst.
- Ansøgningsfrist 7. august
- Stillingen ønskes besat senest den 1. oktober 2025 eller snarest muligt efter aftale.
- Fortrinsvis aften- og natarbejde hver anden weekend.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag i uge 33.
Kontakt: Er du nysgerrig på at høre mere om afdelingen eller stillingen? Kontakt Oversygeplejerske Line Birk Larsen på mail Linebl@regionsjaelland.dk eller mobil: 93576994.
Vi ser frem til at byde dig velkommen til vores team og samarbejde om at skabe en positiv hverdag for vores patienters recovery.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex