Brænder du for at lave velsmagende mad med omtanke - og har du lyst til at være en del af et stærkt team med fokus på grøn udvikling? Så er det måske dig, vi leder efter!

Til vores kunde Birn i Holstebro søger vi en fagligt dygtig og nytænkende kok, som har lyst til at være med til at præge kantinen i en mere bæredygtig retning. Vi leder efter dig, der ikke bare kan trylle med råvarer, men som også trives i et køkken, hvor samarbejde og fællesskab er altafgørende.

Om stillingen

  • Du bliver en del af et professionelt team på 4-5 køkkenfolk med fokus på kvalitet og grønnere løsninger. Vi servicerer op til 300 gæster dagligt.
  • Arbejdstid primært kl. 06.00 - 14.00, samt én aftenvagt hver anden uge.
  • Fri i alle weekender - en sjældenhed i branchen!
  • Vi laver ikke selskaber eller events - kun daglig madproduktion i faste rammer.

Vi arbejder med bæredygtighed, økologi og klimabevidsthed som kerneværdier, og de bedste lokale råvarer er altid omdrejningspunktet i vores køkken.

Vi samarbejder om at skabe en motiverende arbejdsplads med både teamspirit og engagement, hvor vi lytter, giver plads til fordybelse og alle mulighed for at gøre en forskel på deres egen måde.

Vi lægger særlig vægt på, at du:

  • Er en holdspiller med lyst til at løfte i flok og bidrage positivt til stemningen i køkkenet
  • Er uddannet kok eller cater og har faglig stolthed
  • Tænker kreativt - især når det gælder det grønne og bæredygtige køkken
  • Arbejder struktureret og er mødestabil
  • Har lyst til at udvikle dig sammen med os
  • Du kommunikerer klart på dansk og engelsk

Kokkenes Køkken sætter fokus på alle sanser!

Vores koncept SANS! tager udgangspunkt i neurogastronomi og nudging, som har en målbar effekt på tilfredshed, når det angår både smag, mæthed og oplevelse. SANS! - bringer måltidsoplevelsen i en helt ny, mere sanselig, grøn, grov og ikke mindst bæredygtig retning, hvor målet også er at minimere madspildet til maks. 5%.

Vi tilbyder:

  • Løn ifølge Kantineoverenskomsten
  • Pensions- og sundhedsordning
  • Mulighed for leje af attraktive lejeboliger til din ferie i både Danmark og udland.

I Kokkenes Køkken er vores værdier en integreret del af vores kultur og er; Ansvar - Engagement - Omtanke

Det betyder, at vi tager ansvar ved at levere det, vi lover, med fokus på sundhed og bæredygtighed ved at bruge gode råvarer og minimere madspild. Vi viser engagement ved dagligt at sikre klar kommunikation, hvor vi sammen løser udfordringer med et smil. For os betyder omtanke at skabe en tryg, støttende og fleksibel arbejdsplads, hvor forskelligheder respekteres, og medarbejdere og gæster kan bidrage med idéer til et kreativt køkkenmiljø.

Er dette dit næste job?

Lyder det som en spændende opgave, så upload dit CV inkl. kort tekst med din motivation for jobbet via nedenstående link hurtigst muligt, da vi afholder jobsamtaler løbende.

Er du nysgerrig eller bare vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Morten Issa Nielsen på mail: moisni@kokkeneskoekken.dk.

I forbindelse med din opstart sørger vi for, at du får en god introduktion til vores koncept SANS! og til vores univers af madglæde.

Velkommen til Danmarks største privatejede Facility Service virksomhed

Kokkenes Køkken er del af Forenede Service, Forenede Service A/S er en mangfoldig virksomhed, der beskæftiger ca. 3.000 medarbejdere fra knapt 100 forskellige nationaliteter. Vores medarbejdere servicerer flere hundrede tusinde personer, når de dagligt leverer services inden for rengøring, kantine og ejendomsdrift til offentlige og erhvervsvirksomheder i Danmark.

Forenede Service A/S er en del af Forenede Koncernen som er en familieejet servicekoncern med en omsætning på mere end DKK 3 mia. Forenede Koncernen leverer omsorgsydelser og Facility Service gennem virksomhederne Forenede Care og Forenede Service i Danmark og Sverige.

Du kan læse mere om Kokkenes Køkken på Kokkenes Køkken

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex