Cube Design søger en maskinsnedker/tillært til kantlimer
Cube Design søger en fuldtids maskinsnedker/tillært til maskinafdelingnen. Arbejdet består primært i selvstændig opstilling og kørsel med vores kantlimer. Det er et krav, at du har erfaring med kørsel af kantlimer. Du vil få en grundig oplæring, inden du kommer til at arbejde selvstændigt.
Det er vigtigt, at du har teknisk flair, og går op i de små detaljer, idet kvalitet er vores varemærke. Vi ser gerne, at du har erfaring fra en lignende stilling. Du skal være mødestabil med godt humør, gnist og overblik – også i pressede situationer.
Det er et krav, at du kan tale, læse og skrive dansk.
Generelt er der faste arbejdstider, men i meget travle perioder har vi brug for produktionsmedarbejdere, der er fleksible i forhold til arbejdstider, da der i perioder kan forekomme overarbejde.
Vi tilbyder et spændende og til tider hektisk job i en sund virksomhed, hvor omgangstonen er uformel med respekt for hinanden. Gode arbejdsforhold samt sundhedsforsikring tilbydes.
Stillingen er med henblik på fastansættelse på fuldtid og løn forhandles efter kvalifikationer. For yderligere information er du velkommen til at kontakte produktionschef Poul Wehl på hverdage mellem kl. 13:00 og 16:00 på tlf. 26 12 74 08.
Send ansøgning og CV (på dansk) til: job@cube-design.dk
Arbejdssted: Cube Design A/S, Vadstedvej 212, 8450 Hammel.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Cube Design A/S er en innovativ virksomhed i konstant udvikling, der har været førende på markedet siden 1980’erne. Vores grundlægger, Curt Berggren, startede møbelbrandet med en vision om at levere kvalitetskontormøbler og relaterede produkter til forhandlere i hele Skandinavien og Nordeuropa. Vi designer, udvikler, producerer og leverer moderne kontormøbler af høj kvalitet tilpasset nutidens arbejdsmiljøer. Vores sortiment omfatter også kantine-, café- og konferencemøbler, der skaber inspirerende og funktionelle rum for vores kunder.
Med vores hovedkontor og produktion i Svenstrup ved Hammel har vi et dedikeret team på ca. 40 ansatte, hvoraf 25 er specialiseret inden for produktionen. Vi har et dynamisk og samarbejdsorienteret miljø, hvor kreativitet og nytænkning er i fokus.
Vores mål er at fortsætte med at være en førende aktør inden for møbelindustrien ved at levere innovative løsninger og den bedste kva-litet til vores kunder. Vi er dedikerede til at skabe værdi samt langvarige partnerskaber med vores forhandlere og kunder. Vil du være en del af vores passionerede team og bidrage til vores fortsatte succes? Så kom og bliv en del af Cube Design, hvor vi går i front inden for moderne kontormøbler og skaber inspirerende arbejdsmiljøer. Vores værdier er: kvalitet, innovation, respekt og altid positiv energi.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex