Truckfører til nathold
FREJA Transport & Logistics A/S er en virksomhed i konstant udvikling baseret på kvalitet, service og engagerede medarbejdere. Mennesker er vores største aktiv - det er derfor, vi investerer i dem.
Til FREJA i Stilling tæt på Skanderborg søger vi en medarbejder til godsterminalen. Du skal arbejde på natholdet, og du kommer til at indgå i et team af gode kolleger i en afdeling med højt til loftet og en uformel omgangstone. Vi arbejder dagligt med læsning og losning af stykgodsbiler under organiserede forhold, og det er vigtigt, at du trives i et hektisk miljø, hvor kunden er i centrum.
Truckfører til nathold
Dagligdagen er travl med biler som kommer ind omkring terminalen for at blive læsset eller losset. Du skal sammen med dine kolleger sørge for, at dette sker så gnidningsfrit som muligt. Din arbejdstid bliver kl. 23:00 – 07:00 med start søndag aften og slut fredag morgen.
Øvrige kvalifikationer og forhold
- Du skal have truckcertifikat
- Du skal have kendskab til farliggods
- Du skal have et godt it-kendskab
- Du skal have minimum 3 års erfaring med læsning og losning af biler (stykgods)
- Du skal kunne forstå dansk i tale og skrift
- Vi tilbyder løn efter gældende overenskomst
For jobbet gælder, at man skal kunne arbejde selvstændigt og bevare overblikket. Man skal være serviceminded overfor kolleger, vognmænd og chauffører, og man skal kunne tage tingene med et smil i en travl hverdag.
Din fremtidige arbejdsplads bliver vores lokation på Ørstedsvej 11, Stilling, 8660 Skanderborg. Vi mangler dig allerede, men venter gerne, hvis du er den rette for os.
Har du spørgsmål til stillingen eller det at arbejde i FREJA, er du velkommen til at kontakte Johnny Bergmann.
Har vi fanget din interesse, så upload straks din ansøgning. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, og stillingen lukkes, når vi har fundet de rette kandidater.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk, at ovenstående beskrivelse af stillingen er de ideelle krav til en kandidat, men vi går ind for inklusion og mangfoldighed, hvorfor vi opfordrer dig til at søge, selv om du ikke opfylder alle krav. Vi inviterer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset alder, køn, religion, seksuel orientering, handicap, oprindelsesland eller etnicitet.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex