Vil du være med til at skabe nogle trygge og hyggelige stunder for en 10-årige pige, der elsker reborn-dukker, svømmehaller og havdyr? Er du god til at være nærværende og skabe struktur?

Om opgaven

Vi søger en medarbejder til en pige, der er diagnosticeret med autisme og ADHD. Hun har stor glæde ved leg med sine reborn-dukker og har alt, hvad der hører til – tremmeseng, puslebord og meget mere. Hun elsker også at tage på ture, især til svømmehallen, biblioteket og med toget – og hendes fascination for hvaler og spækhuggere er en vigtig del af hendes interesser.

Sammen vil I tilbringe timer med rolige aktiviteter i hjemmet og oplevelser ude, hvor der er behov for struktur, forudsigelighed og støtte til at finde ro. Til længere ture benyttes en klapvogn, når hun bliver træt. Det er vigtigt, at pigen kan spejle sig i dig og finde genkendelse i jeres samvær.

Om dig

Vi leder efter dig, der:

  • Har erfaring med eller viden om autisme og ADHD – enten fra tidligere arbejde eller din hverdag.
  • Er tålmodig, nærværende og elsker at lege og samvær.
  • Kan skabe ro og struktur og møde barnet med respekt og tydelighed.
  • Er god til at indgå i en tæt én-til-én-relation og følge barnets initiativer.

Det er ikke et krav, at du har en pædagogisk uddannelse – men du skal have erfaring, der gør dig tryg i opgaven.

Arbejdstid

Du arbejder 12 timer om måneden fordelt på:

Lige uger:

  • Lørdag kl. 11:00-14:00

Ulige uger:

  • Onsdag kl. 15:00-18:00

Vi tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Job ID: 176832

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex