Vil du være med til at genskabe retning for og sammenhæng i et tilbud, der gør en reel forskel for børn og unge med særlige behov som følge af kognitive og fysiske funktionsnedsættelser? Har du et godt overblik, struktur i blodet og et hjerte, der banker for kerneopgaven, god ledelse og godt samarbejde? Og kan du endda grine lidt undervejs? Så er det måske dig, vi leder efter.

Ternevej – en ny begyndelse
Forår og sommer har været en turbulent periode på Ternevej, hvor vi har arbejdet intensivt med at genskabe ro, klarhed og retning. Nu er vi klar til næste skridt. Med økonomisk balance og en udviklingsplan på plads, søger vi en erfaren afdelingsleder, der vil være med til at sikre den videre proces med udvikling og konsolidering af tilbuddet. En leder, der kan tage ansvar for at samle trådene og gå forrest i samarbejdet om at sikre trygge rammer, faglig kvalitet og skabe nye gode fortællinger sammen med medarbejderne.

Vi søger en leder, der har mod på at tage ansvar for en ny begyndelse og genopbygge tilbuddet med blik for både struktur, relationer og retning. Du skal dermed kunne skabe ro og retning i et miljø, hvor der er plads til forandring, og hvor vi i fællesskab kan skabe en ny og bæredygtig hverdag

Ternevej er et specialiseret døgn- og aflastningstilbud til børn og unge med betydelige funktionsnedsættelser. Vi har 8 døgnpladser, 8 aflastningspladser, 6 matrikelløse aflastningspladser og 2 midlertidige skærmede tilbud. Der er omkring 50 fastansatte medarbejdere, og vi samarbejder tæt med forældre og skole og specialteamet i myndighed for børn/unge for at skabe sammenhæng i børnenes hverdag.

Din rolle som leder
Du får det daglige overordnede driftsansvar for Ternevej og samarbejder tæt med to nyansatte faglige ledere, som har det daglige ansvar for henholdsvis aflastningsafdelingen og døgnafdelingen, herunder vores solisttilbud ”TerneBo”. Derudover leder du tværgående funktioner som sygeplejerske, vagtplanlægger og 2 køkkenmedarbejdere.

Du bliver en del af Center for Handicaps ledergruppe – en flok dedikerede og humørfyldte kolleger, som tager ledelse af kerneopgaven alvorligt, men ikke sig selv for højtideligt. Vi arbejder med bæredygtig ledelse, psykologisk tryghed, åben feedback og fælles ansvar. Og vi drikker også kaffe sammen, når det hele koger og vi har brug for lidt sparring.
Vi forestiller os, at du har ledelseserfaring fra det specialiserede socialområde, og at du har det bedst, når der er struktur, tydelighed og en smule kompleksitet. Du kan bevare overblikket, når der er mange bolde i luften – og du er ikke bange for at tage fat.

Hvad kan du glæde dig til?
Du får:
  • Et stort ledelsesrum og en arbejdsplads, hvor din indsats gør en forskel
  • En ledergruppe, der bakker dig op og deler erfaringer og udfordringer
  • Et fagligt fundament baseret på LA2U, som vi arbejder aktivt med at forankre og udvikle
  • Ledersparring, efteruddannelse og mulighed for at præge udviklingen på hele handicapområdet i Horsens Kommune

Kort sagt: Vi forventer meget – men vi giver dig også det, du har brug for, for at lykkes.

Du finder den fulde job- og kompetenceprofil her: Job- og kompetenceprofil afd. leder Ternevej og kan læse mere om Center for Handicap på vores hjemmeside: Center for Handicap

Det formelle:
Stillingen er en fuldtidsstilling, og tiltrædelse forventes til 1. oktober 2025.
Der er ansøgningsfrist den 14. august 2025.
Vi planlægger at holde første samtaler d. 21. august og anden samtaler d. 27. august 2025. Kandidater der går videre til anden samtale, skal forvente at gennemgå et testforløb hos PeopleTools imellem første og anden samtale.

Nysgerrig?
Ring til Centerleder Thilde Kristensen på 2497 6169 mellem kl. 8.00–8.30, hvis du vil høre mere – eller kom forbi til en snak og en kop kaffe. Vi vil gerne møde dig :-)
I uge 30 holder Centerleder ferie, hvor chef Lone Bahnsen Rodt kan kontaktes på 2156 3508.

LEDELSE MED HANDLEKRAFT
Horsens Kommune har et ledelsesgrundlag, der giver fem klare guidelines til god ledelse. Det er vores ambition at vi derigennem får en fælles referenceramme for ledelse, som kan omsættes i praksis hos den enkelte leder.
Se vores ledelsesgrundlag her


MANGFOLDIGHED
Horsens Kommune ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex