Rengøringsassistent til Ejendomscenter Skanderborg SYD.

Vil du svinge spand og klud med et smil på læben og gøre en forskel hver dag?

I nyoprettet Ejendomscenter i Skanderborg Kommune søger vi en ny kollega, til at varetage rengøringen på Ejer Bavnehøj Skolen i Skanderborg.

Du bliver en del af et stort fagligt netværk indenfor rengøring med rig mulighed for personlig udvikling. Her vil du hovedsageligt blive tilknyttet Ejer Bavnehøj Skolen, Distrikt SYD. Men du må forvente, at du ind i mellem også kan komme til at udføre rengøringsopgaver på andre adresser i kommunen.

Dine opgaver
  • Forestå den daglige rengøring inden for det tildelte område
  • Afvaskning af gulve og aftørring af inventar
  • Rengøring af lokaler/klasselokaler
  • Rengøring af toiletter og andre fællesområder

Dine kompetencer
  • Du er ansvars- og kvalitetsbevidst
  • Du kan tale, læse og forstå dansk
  • Du er serviceminded
  • Du er omhyggelig og effektiv
  • Du er glad, smilende og imødekommende

Hvem er du?
  • Du har erfaring med rengøring og service og tager ansvar for dine opgaver
  • Du er engageret i dit arbejde og møder kolleger og kunder med et smil
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret og formår selv at prioritere dine opgaver
  • Du er mødestabil, fleksibel, kvalitetsbevidst og har øje for detaljen

Vi tilbyder:
Som servicemedarbejder indenfor rengøringsdrift, vil du spille en central rolle i at sikre, at vores ejendomme og faciliteter kører, samt fremstår optimale og trimmede.

Desuden tilbyder vi:
  • En god arbejdsplads med mange børn og voksne
  • En uhøjtidelig og venlig omgangstone med gode og velordnede arbejdsforhold
  • En varieret arbejdsdag, som du selv er med til at planlægge
  • Et positivt miljø, hvor vi kommunikerer med hinanden på en anerkendende måde
  • Muligheden for at tage kurser og uddannelse indenfor rengøringsområdet

Proces og praktiske informationer:
Du skal søge stillingen online via Skanderborg Kommunes hjemmeside.

Ansøgningsfrist:
Vi skal have din ansøgning og relevante bilag – inklusive CV, eksamensbevis og eventuelle anbefalinger, seneste torsdag den 24. juli 2025.

Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 29. juli 2025. Stillingen ønskes besat snarest og senest pr. 1. september 2025.

Du er velkommen til at kontakte Distriktsleder Gitte Bodil Kristensen på telefon 20 23 28 11.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til kvalifikationer og den gældende overenskomst. Der er tale om en stilling på 15 timer om ugen, hvor arbejdstiden er mandag – fredag fra kl. 06.00 til kl. 09.00.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex