Som vores butikschef er du ambassadør for Femilet. Dine primære opgaver er at give vores kunder en ekstraordinær oplevelse, og ikke mindst at lede dit team til at gøre det samme.


Arbejdsopgaver:

  • Den daglige drift og ledelse af butikken – herunder budget, nøgletal og KPI rapportering.

  • At sikre vores kunder den bedste service med fokus på deres individuelle behov.

  • Personale – herunder vagtplaner, MUS samtaler og ansættelse.

  • At skabe en behagelig, afslappet og visuelt indbydende atmosfære i butikken.


Hvem er du?

  • Du må meget gerne have erfaring fra en lignende stilling, men det er vigtigere for os, at du er passioneret, udadvendt og fuld af energi.

  • Dit hjerte banker for personlig service, og du går gerne nye veje for at give dine kunder mere, end de forventer.

  • Du arbejder struktureret og ansvarsbevidst med butikkens behov, resultater og mål.

  • Du er et aktivt forbillede samt en dygtig og empatisk leder, der gerne går forrest.

Lyder det som noget for dig?
Fortæl os hvorfor i en motiveret ansøgning og send den sammen med foto og cv til Retail Manager Mathias Klein på mathias.klein@groupechantelle.com senest 1. august 2025. Vi afholder samtaler løbende.

Femilet er en del af Chantelle Group og tilbyder fem unikke brands – Chantelle, Chantelle EasyFeel, Femilet, Passionata og Livera – med hver sin historie, stil og prispunkt. Fælles for dem alle er den høje kvalitet og ambitionen om at designe lingeri til alle kvinder. Uanset hvem de er. Vi har gjort op med det stereotypiske kvindebillede og tilbyder i stedet en mere enkel, ærlig og personlig oplevelse. Læs mere på femilet.dk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex