Tilkaldevikarer til rengøring på Stadsbiblioteket i Lyngby-Taarbæk
Du skal hjælpe os med rengøringen 2 lørdage om måneden, og når vi har brug for ekstra hjælp fx i forbindelse med ferier.
Dit timetal vil variere alt efter vores behov for hjælp.
Forventet start august 2025.
Dine kvalifikationer
- Du er stabil, servicemindet, fleksibel og har en god fysik.
- Det er vigtigt at du taler og forstår dansk, så du kan svare på spørgsmål fra de besøgende.
- Du skal have erfaring med rengøringsarbejde.
Dine opgaver
- Du skal sammen med de to faste rengøringsassistenter, og øvrige vikarer, sikre at alle Stadsbibliotekets lokaler, inventar, køkken, køleskabe, vand- og kaffemaskiner bliver gjort rent.
- Ud over rengøringen vil der være forskellige serviceydelser f.eks. tømning af skraldespande, opfyldning af toiletpapir, papirhåndklæder, oprydning, opfyldning og tømning af opvaskemaskine, vask af viskestykker, gardiner, klude m.v.
Vi tilbyder
- Et godt varieret arbejde sammen med søde kollegaer.
- Du vil blive oplært.
- Du skal have mulighed for at kunne tage vagter - mandag til torsdag mellem kl. 7.00 og 19.30, fredag mellem kl. 7.00 og 18.30, lørdag mellem kl. 8.00 og 15.30 og evt. søndag mellem kl. 8.00 og 15.30.
Der kan i forbindelse med arrangementer blive behov for ekstra rengøring aften og weekend. Vi aftaler løbende, hvornår vi har behov for din hjælp.
Arbejdsstedet er Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne, Lyngby Hovedgade 28.
Løn jfr. FOA-overenskomst og kvalifikationer.
Frist
Din ansøgning plus CV skal vi have senest mandag den 4. august kl. 12.00.
Vi indkalder løbende til samtaler.
Har du relevante spørgsmål
til stillingen, kan du ringe til rengøringsassistent Erika Credo på telefon 24 84 97 86 (hverdage mellem kl. 9.30 og 10.30) eller administrationschef Tina Gleerup på telefon 23 99 22 41 (hverdage fra kl. 9.00-10.00).
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex