Om jobbet:

Brænder du for ledelsesunderstøttelse, udvikling og strategisk arbejde – og har du lyst til at gøre en forskel i en vigtig samfundsopgave?

Vi søger en engageret og selvstændig barselsvikar til en stilling som Stabskonsulent i Staben for Pleje og Rehabilitering pr. 1. oktober 2025, evt. før hvis det er muligt, og foreløbigt frem til 31. juli 2026.

Som en del af staben bliver du ansat med reference til stabschefen, men din hverdag vil i høj grad foregå i tæt samarbejde med distriktschefen i Distrikt Syd. Her vil du bidrage med ledelsesunderstøttelse, opgaver indenfor kommunikation og udvikling og strategisk sparring. Du vil desuden få mulighed for at arbejde på tværs af de tre distrikter og i staben – med opgaver, der gør en reel forskel for borgere og medarbejdere.

Din opgaveportefølje:

  • Ledelsesunderstøttelse, herunder kalenderkoordinering, udarbejdelse af dagsordner og referater til ledermøder, lokale medarbejderudvalg, faglige møder i distriktet
  • Planlægning af lederdage og temadage for ledere og medarbejdere i Distrikt Syd.
  • Distriktschefens strategiske samarbejdspartner – helikopterperspektiv og på detail niveau.
  • Hjælpe med at holde overblik, være på forkant samt sikre fremdrift og sammenhæng
  • Formidling og kommunikation
  • Indgå i samarbejdet med lederne (dem er der 10 af i Distrikt Syd) og øvrige viceledere knyttet op på chefen
  • Administrative opgaver (oplæg, notater, indstillinger), booking af lokaler/forplejning og ad hoc.

Særlige opgaver i Distrikt Syd i det kommende år

  • Procesunderstøttelse i forbindelse med etablering af et nyt team i 2026.
  • Understøttelse ift. teamudvikling i et team i efteråret 2025
  • Understøttelse ift. lederudvikling i hele ledergruppen i Distrikt Syd 2025-2026
  • Planlægning og facilitering af den årlige nytårskur/lederdøgn i februar 2026 (1½ døgn)

Kandidatens profil:

Vi søger en ambitiøs og engageret kollega, som

  • Har en relevant kandidatuddannelse og gerne erfaring fra lignende stilling
  • Deltager aktivt i et tæt og berigende samarbejde med Distriktschef i Distrikt Syd
  • Har stærke generalistkompetencer og blik for sammenhænge, så du formår at navigere i og skabe overblik og fremdrift i en kompleks hverdag
  • Har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation, men også arbejde helt tæt på driften i en sundheds- og omsorgsorganisation, der som hovedfokus har at skabe værdi for borgerne
  • Trives i en hverdag, hvor du arbejder selvstændigt og ikke forventes at blive sat i gang
  • Du skal trives i, at der er mange ting i gang på samme tid, hvilket kræver et godt overblik og udpræget struktursans og analytiske evner, så du er i stand til at prioritere dine opgaver
  • Har et stærkt drive og gode relationelle og kommunikative kompetencer
  • Trives med opgaver ift. at varetage tovholderfunktion, koordinere og følge op på diverse indsatser
  • Evner og har lyst til at arbejde på tværs med andre faggrupper fx administrative og inden for sundheds- og ældreområdet.

Derfor skal du vælge os:

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores dygtige og dedikerede chefer og får en unik mulighed for at arbejde med MSO’s strategi og de 5 ledetråde – og være med til at omsætte dem til konkret praksis, der skaber reel værdi for borgerne i Aarhus Kommune.

Du bliver en del af et engageret og kompetent team på 22 kollegaer, hvor samarbejde og gensidig sparring er en naturlig del af hverdagen. Arbejdsopgaverne er varierede – nogle kræver fordybelse og længerevarende fokus, mens andre skal håndteres hurtigt og effektivt i en travl hverdag.

I staben er vi fire stabskonsulenter, hvor tre af os understøtter hver sin distriktschef, og én har fokus på at understøtte forvaltningschefen. Selvom vi har hvert vores ansvarsområde, arbejder vi tæt sammen som et team – vi sparrer, videndeler og understøtter hinanden på tværs. Det giver både faglig styrke og et trygt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder med gensidig tillid og styrker hinanden i opgaveløsningen.

Om afdelingen:

Forvaltningen, Pleje og Rehabilitering, har det overordnede ansvar for pleje-, omsorgs- og rehabiliteringsforløb for borgere, der bor i eget hjem i Aarhus Kommune.

Staben i Pleje og Rehabilitering spiller en central rolle i at understøtte ledelsen på alle niveauer – fra ledere og viceledere i de tre distrikter til chefgruppen, forvaltningsledelsen og det politiske niveau.

Vi er 22 engagerede kollegaer med forskellige faglige baggrunde og funktioner – herunder kvalitetsudviklere, udviklingskonsulenter, stabskonsulenter, faglige koordinatorer.

I staben har vi en uformel og uhøjtidelig omgangstone, hvor der er plads til både faglighed, grin og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi tror på, at godt samarbejde og en god stemning er forudsætninger for at lykkes med vores opgave om at skabe værdi for både borgere og medarbejdere.

Du kan læse om Pleje og Rehabilitering på aarhus.dk: Pleje og Rehabilitering

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes tiltrådt senest 1. oktober 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Stabschef eller konsulentkollegaer i følgende uger pga. ferieafvikling.

Uge 29: Konsulent Kirstine Rosenkvist på rski@aarhus.dk eller 21991753

Uge 30: Send en mail til konsulent Liv Lindegaard på lilip@aarhus.dk, så bliver du ringet op i uge 31.

Uge 31: Konsulent Liv Lindegaard på lilip@aarhus.dk eller 41857823

Uge 32: Konsulent Liv Lindegaard på lilip@aarhus.dk eller 41857823

Uge 33: Stabschef Kirsten Høgh Obling på kob@aarhus.dk eller på 29209691

Ansøgning:

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er d. 13. august 2025 kl. 23.59.

D. 15. august udvælger vi de kandidater, vi inviterer til samtale.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler onsdag d. 20. august 2025.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.


Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex