Social og Handicap er i gang med en omorganisering på både børne- og voksenområdet og nogle opgaver skifter derfor ”hænder” i Familiehuset og nogle til myndighed.

Pr. 1.10.2025 har vi derfor to familiekonsulentstillinger til besættelse på 37 timer om ugen til familiebehandlingssager i Familiehuset og du vil her få muligheden for at støtte og arbejde med familier, børn og unge i udsatte positioner.

Familiehuset er centralt beliggende i Ølstykke, i et hus vi deler med socialpsykiatrien og Rusmiddel. Familiehuset er organisatorisk placeret under Social og Handicap - Børn og Familie, og arbejder efter Barnets Lov §§ 29, 30, 32 samt § 81. Indsatserne har til formål at skabe rammer for forandring i retning af et meningsfuldt børne-, unge- og familieliv gennem tidlig forebyggende indsats.

Vi er et hus med god trivsel og høj faglighed. Vi består i alt af 15 familiekonsulenter, bestående af familiekonsulenter, en faglig koordinator og en leder. Vi arbejder både individuelt i sager og i grupper og på tværs af husets sager, men med forskellige snitflader.

Vi nyder godt af vores gode rygte hos vores samarbejdspartnere, og vi tilbyder en arbejdsplads med stor fleksibilitet.

Arbejdet indebærer både intensive og løbende forløb med familier fra forskellige socioøkonomiske lag og med forskellige kulturelle baggrunde, hvor der ofte bruges tolk.

Vi tilbyder familierettede indsatser til familier med børn og unge i aldersgruppen 0–18 år, herunder grupper for børn og forældre, psyko-edukation, råd og vejledning, familieterapi, individuelle samtaler, praktisk pædagogisk støtte og støttet samvær i anbringelsessager,

Indsatserne kan enten foregå i Familiehuset i Ølstykke, men også foregå i familiens hjem til de mere indgribende indsatser, eller der hvor indsatsen kalder på at skulle finde sted i barnets hjemlige omgivelser.

Vi inddrager og samarbejder med professionelt og privat netværk, når der er brug for det. Arbejdet tilrettelægges efter opgaven, så det forekommer, at du fx skal ud på en skole/institution.

I Familiehuset arbejder vi til daglig ud fra et multiteoretisk perspektiv, hvilket betyder at det bliver opgavernes karakter, som bliver bestemmende for den metodiske tilgang.

Vi er i opstartsfasen med at implementere FIT – (Feedback Informed Treatment) i vores indsatser med det formål kontinuerligt, at evaluerer og forbedre kvaliteten og effektiviteten af vores indsatser og metoder.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Familiebehandling /praktisk pædagogisk støtte i familiernes hjem
  • Individuelle samtaler og forløb med børn, unge og forældre
  • Behandling i gruppetilbud i gruppeledelse sammen med dine kolleger og på tværs af fagligheder i huset, og på tværs af organisationen
  • Skriftlig dokumentation

Din profil
Du er uddannet pædagog/lærer/socialrådgiver, psykolog eller andet - samt har en terapeutisk efteruddannelse og erfaring med terapeutisk arbejde med børn, unge og familie.

Du har evnen til at bevare roen og overblikket i situationer, hvor børn og unge er i mistrivsel, både i forhold til børn, unge og deres familie/netværk.

Du kender balancen mellem at støtte familierne og børnene/de unge, hvor de er, og hvornår de skal udfordres i det små på vej ud i nyt land. Du udviser stort engagement og selvstændighed i arbejdet, men kender også egne styrker og begrænsninger og ved, hvornår du skal søge sparring og hjælp. Du er positiv og har et ressourceorienteret mindset og er fleksibel i forhold til arbejdstilrettelæggelsen og arbejdstider.

Du arbejder helhedsorienteret og sikrer inddragelse af relevante ressourcer i barnets og forældrenes netværk og du er vant til at indgå i tætte tværfaglige samarbejder med myndighedsrådgiverne, PPR, dagtilbud, skole, sundhedsplejersker, psykiatri og øvrige aktører

Vi tilbyder
En arbejdsplads som anskuer et godt arbejdsmiljø, som afgørende for vores opgaveløsning med engagerede og fagligt dygtige kolleger. Vi er en alsidig arbejdsplads med et særligt fokus på at styrke det tværfaglige arbejde i samarbejdet med myndighed, skole og dagtilbud. Vi har rum til nye tanker og kreative løsninger, hvor du kan være med til at sætte retning.

En grundlæggende værdi i vores hus er at vi tror på at alle børn, unge og familier har en god intention og et positivt udviklingspotentiale, og vi møder alle mennesker med tillid og nysgerrighed. Dette menneskesyn gør sig gældende både i relation til de familier vi arbejder med, men også i relation til vores kolleger og samarbejdspartnere.

Du får et job med stor mulighed for selvtilrettelæggelse af arbejdet og fleksibilitet i forhold til work/life-balance samt mulighed for faglig udvikling og supervision.

Vil du vide mere?
Hvis stillingsopslaget har vakt din interesse og du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Mette Gnisa på tlf. 2913 1164 (Ferie i uge 30 -32) eller leder af Familiehuset, Gitte Petersen på tlf. 2139 6745 (ferie i uge 32 og 33, send gerne en SMS, så ringes du op).

Løn og ansættelsesvilkår
Fuldtidsansættelse gennemsnitlig 37 timer/ugentlig med tiltrædelse den 1. oktober 2025. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne for Ny Løn.

Du skal have kørekort og helst egen bil, da der må forventes kørsel i forbindelse med jobbet. Kørsel i egen bil godtgøres af arbejdsgiver jf. gældende regler herom

Ansøgning
Der er ansøgningsfrist d. 18. august 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes d. 22. og d. 25. august 2025

Kørekort:
B Almindelig bil

Egen bil:
Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex