Hov - stop - vent... Dette vil du ikke gå glip af!! Fuldtidspædagog søges til Børnehuset Bølgebrus – Strandens dagtilbud
Om jobbet:
Fantasifulde fællesrum og kreativ leg: Bliv en del af vores børnehus tæt på stranden
Med helt unikke rum såsom bjergrummet og boldrummet tæt på stranden i Risskov ligger Børnehuset Julsøvej, hvor en stor legeplads snor sig hele vejen rundt om huset.
Vi er en lille institution med kun tre stuer, og her søger vi en uddannet pædagog til 37 timer i børnehaven nærmere bestemt på Søstjernerne.
Her er det Erika, som er din nærmeste samarbejdspartner. Hun er blandt meget andet en særlig sans for sprogarbejder, og så er hun dygtig til at være i børneperspektivet.
Her leder vi efter en uddannet pædagog, der elsker at lege, udvikle og skabe trygge børn vores børnehave.
Og hvis du har nogle ting, du brænder for i din pædagogiske rygsæk, så er det meget velkomment, da vi gerne vil have nye idéer ud at leve.
De to stuer ligger overfor hinanden, og vi gør meget ud af at samarbejde på tværs, og vi har filosofien, at den bedste ven sagtens kan være på den anden stue.
Vi er særligt glade for vores forskellige fællesrum, som vi synes er ret unikke. Bjergrummet er et rum, hvor en af vores pædagoger selv har bygget et bjerg, som børnene kan klatre på og gemme sig indeni.
Hele rummet og bjerget er prydet med landskaber, vandfald og fabeldyr, mens boldrummet har en lille kuglegrav og væggene er malet med akvarel i kinesisk tema.
Fællesskab er nemlig noget vi går meget op i., da vi er et lille hus. Derfor holder vi også ofte fællessamlinger for alle børnene i vores store åbne fællesrum i midten af institutionen.
Din profil:
Du er uddannet pædagog.
Du brænder for arbejde med børn i 0-6-årsalderen og formår at komme omkring kerneopgaven med hvad det indebærer af pædagogiske opgaver beskrevet i læreplanen.
Du kan stille dig til rådighed for et udviklende samspil med børn og kollegaer. Se dig selv som en del af det læringsmiljø børnene tilbydes.
Du er nysgerrig på neuropsykologisk udviklingsleg og principperne i dette.
Du kan være nyuddannet eller erfaren i pædagogik.
Du har et lyst sind og et fleksibelt nervesystem og er vild med de daglige udfordringer man møder i en daginstitution
Derfor skal du vælge os:
Vi er et hus med stor spændvidde i alder, køn og interesser. Vi er pædagoger, pædagogiske og medhjælpere af både den unge og lidt ældre slags.
Vi kæres om hinanden og vi har respekt for at indgå i et fagligt, udviklende og lærende fællesskab.
Vi har fantastiske udemiljøer, en dejlig stor legeplads og er placeret tæt på strand og natur.
Vi har lige nu et stort fokus på læringsmiljøerne i vores hus. Vi forsøger at udvikle på læringsmiljøer og interessecentre, så vi kan skabe deltagemuligheder for børnene.
Du vil være tilknyttet din egen stue i børnehaven og have primære opgaver der. Vi arbejder også på tværs af stuerne i hele huset, f.eks... I forbindelse med onsdagsgrupper.
Vi står altid klar med en hjælpende hånd hvis en kollega rækker ud, enten praktisk hjælp i dagligdagen eller ved kollegial sparring.
Vi stiller ofte spørgsmålet: ”hvad kalder opgaven på?” og ”hvad skal jeg lære, for at de kan lære?”
Vi mener at alle børn gør det bedste de kan, ikke altid det mest hensigtsmæssig, men de kan ikke andet.” Det er vores opgave at stille os nysgerrige overfor netop den adfærd vi ser hos barnet og spørge ”hvad fortæller barnet os nu?”
Vi mødes til personalemøder i dagtilbuddet og afdelingsmøder i bølgebrus, flere gange årligt
Vi har post -, refleksions -, stue -, pædagog -, medhjælper - og gruppemøder for at planlægge vores dagligdag og for at skabe pædagogisk udvikling og refleksion.
Vi arbejder med individuel forberedelse for alle, der er struktureret på forskellige vis i huset.
Vi har en fri og anerkendende tone imellem os. Vi arbejder kontinuerligt med psykologisk tryghed og respekt for forskellighed. Psykologisk tryghed vokser i en kultur hvor den enkelte trygt kan give tilkende hvis der opleves vanskeligheder og stole på at ”svaret” altid vil være respektfuldt og rundet af faglig og menneskelig respekt, også når man er uenige.
Vil du også være nogens Alfred?
På Julsøvej og i dagtilbuddet generelt gør vi meget ud af at være nogens Alfred (Emil fra Lønneberg), hvor man kan stille sit rolige nervesystem til rådighed for barnet.
Vi er meget inspireret af neuro pædagogiske tilgang, og vi er i gang med at prøve at indrette vores stuer samt fællesrum, så det passer til den måde, vi gerne vil lave pædagogik på. Det kan man være med til at præge og finde ud af, hvordan vores læringsmiljøer og universer er endnu lettere at afkode.
Der er ligeledes opbakning til efteruddannelse eller kurser, hvis det er det, du ønsker.
Hvis du kan se dig selv i noget af ovenstående eller gerne vil høre mere, så er du mere end velkommen til at sende en ansøgning eller kontakte pædagogisk leder Cheena Mette Skytte Fredberg på chmf@aarhus.dk eller på mobil 40 12 44 90
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheena Mette Skytte Fredberg på telefon+4540124490 eller på chmf@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 01-08-2025
Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Om os
I Børnehuset Bølgebrus har 3 stuer fordelt på 2 børnehavegrupper og 1 vuggestuegruppe. Vi er beliggende i Risskov som en del af Strandens Dagtilbud, og der er parkering lige ved døren til både bil og cykel. Strandens Dagtilbud har 6 afdelinger: 3 huse er integrerede institutioner og 3 huse er vuggestuer. De integrerede huse som modtager børn mellem 0 og 6 år, er DII Åtrolden, DII Julsøvej og DII Ved Åen. Vuggestuerne der modtager børn mellem 0 og 3 år, er vuggestuen Åkanden, vuggestuen Åhøjen og vuggestuen Pilehuset.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex