Vuggestuen Storkereden i midtbyen søger en uddannet pædagog
Vi søger en pædagog pr. 16.08.25 eller snarest muligt derefter.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer.
Storkereden er en vuggestue med 52 børn fordelt på 4 stuer. Vi lægger vægt på fællesskaber og trivsel på alle niveauer, og i personalegruppen bestræber vi os på at have en anerkendende og rummelig tilgang til både børn og voksne.
Vi er en personalegruppe med 18 ansatte, der værner om mangfoldighed, hvad angår alder, køn og kompetencer.
Storkereden har rigtig gode indendørs rammer og en stor grøn legeplads.
Om dig
Vi søger en ny kollega, der:
- vægter gode relationer
- er imødekommende og kender sine styrker
- bidrager til den faglige udvikling og reflekterer over egen praksis
- har overblik og er nærværende
- brænder for at bruge uderummet og har mod på at være på legepladsen i al slags vejr
- kan bidrage til at gøre børnene nysgerrige i naturens mange muligheder
- er kreativt tænkende
- er klar til at indgå i forældresamarbejde med åbenhed og respekt.
Derfor skal du vælge os
Vi har 52 glade børn med masser af mod på at lære nyt.
Vi er en vuggestue med stor fokus på børns selvhjulpenhed, og vi skaber en hverdag med plads til såvel glæde og spontanitet som til planlagte forløb med afsæt i læreplaner og børns udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Hvis du vil vide mere
Læs mere på Vuggestuen Storkereden
Vi holder ferielukket i uge 29 og 30. Derefter kan du træffe Hanne Gludsted, pædagogisk leder på 2478 3722, hvis du har spørgsmål.
I uge 30 kan du kontakte Hanne på hgl@aarhus.dk
Ansøgning
Ansøgning og bilag sendes via funktionen ’Ansøg’.
Ansøgningsfrist 04.08.25
Vi forventer at holde samtaler i uge 32.
En del af noget større
Vuggestuen Storkereden er én af Midtbyens Dagtilbuds ni afdelinger med næsten 600 børn.
I dagtilbuddet er vi omkring 180 medarbejdere, hvilket betyder, at vi har mange forskellige ressourcer at trække på - til gavn for børnenes trivsel og udvikling.
Vores børnesyn gør, at vi i det pædagogiske arbejde har fokus på at arbejde med læringsmiljøer, så alle børn har mulighed for deltagelse. Udviklingsarbejdet foregår dels på dagtilbudsniveau, hvor ressourcepersoner og ledere fra afdelingerne arbejder sammen, dels i afdelingerne hvor tiltag prøves af i praksis.
Vi vægter fællesskabet i dagtilbuddet højt og holder derfor en pædagogisk lørdag for alle medarbejdere én gang årligt. Her tager et aktuelt emne op, som er relevant for alle afdelinger.
Alle afdelinger har frokostordning og egne køkkener, hvor der hver dag produceres ernæringsrig, økologisk mad. Måltidet har stor pædagogisk betydning: Børnene præsenteres for meget forskellig mad og får gennem maden kendskab til årstiderne, højtider og traditioner.
Midtbyens Dagtilbuds distriktsskole er Samsøgades Skole, som vi arbejder tæt sammen med – bl.a. i overgangen fra børnehave til skole.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex