Satellitten Lisbjerg starter op på Elsted Byvej, beliggende i Lystrup, og skal på sigt flytte til Lisbjerg, når den nye institution her er færdigbygget.

Om jobbet:

Vi søger personale til to vuggestuegrupper med start d. 16.8. eller snarest derefter.

Satellitten Lisbjerg starter pr. 1/9 op med to vuggestuegrupper og skal på sigt udvides til en 6 stuers institution. Der skal bygges en 6 stuers institution i Lisbjerg, som vi flytter til, når den engang er færdigbygget. Der er endnu ikke noget fastlagt opstartstidspunkt for institutionen i Lisbjerg, så du skal forvente at være i Lystrup i et par år.

Satellitten er en del af Lisbjerg–Trige–Spørring dagtilbud, som har 7 afdelinger fordelt i de tre byer. Der er et tæt samarbejde i dagtilbuddet og som ansat hos os bliver du en del af et dagtilbud, som bygger på børnesynet: Barndommen har værdi i sig selv.

Vi ser børnene som selvstændige individer, der skal mødes med respekt. Børnene skal have det godt, og de skal trives, for det er en forudsætning for at kunne udvikle sig. Det er det fundament, vi skal bygge oven på, når vi skal skabe de bedste betingelser for børnenes læring, udvikling, trivsel, dannelse og deltagelse i inkluderende fællesskaber.

Vores fælles fokus for aldersgruppen i dagtilbuddet er pt. tidlig sproglig indsats, hvor vi arbejder med sprogtrappen og på, hvordan vi kan få alle børn med i dialog og samtale – også dem, der endnu er i deres før-sproglige udvikling. Et andet fokusområde er, hvordan vi ved at bruge lege som et pædagogisk redskab kan bidrage til at skabe større børnefællesskaber for alle, også for børn i udsatte positioner. I den forbindelse er alle afdelinger ved at uddanne personaler til legekaptajner v. Tea Thyrre Sørensen, og vi skal have endnu et hold afsted i foråret 2026.

I foråret 2026 opstarter dagtilbuddet desuden arbejdet med Bredere Børnefællesskaber.


Vi tilbyder:

  • Mulighed for at sætte dine aftryk i en nyopstartet institution.
  • At være med til at oparbejde en høj arbejdsmoral, høj faglighed, et stort sammenhold og en god stemning i personalegruppen. Vi vægter et sundt psykisk arbejdsmiljø med en høj grad af psykologisk tryghed.
  • Fokus på at udvikle vores faglighed, bl.a. gennem sparring, refleksion, fælles faglige oplæg og brug af video.
  • Fokus på en anerkendende tilgang til børn, forældre og hinanden, hvor vi bl.a. arbejder med principper fra Marte Meo.
  • En personalegruppe, hvor vi er optagede af at spille hinanden gode og lyse på det, vi lykkes med.
  • På sigt ca. 100 glade børn, heraf 3 grupper i vuggestuen og 3 grupper i børnehaven.
  • At du har forberedelse indregnet i din arbejdstid.
  • At være en del af et dagtilbud med et fagligt stærkt miljø og højt til loftet.
  • At blive en del af et godt lokalt samarbejde med fælles aktiviteter i skoledistrikterne.

Vi ønsker os af vores nye kollega at du:

  • er fagligt engageret og deltager i pædagogiske drøftelser - du må gerne udfordre os med nye ideer og tiltag.
  • er initiativrig og samtidig evner at lytte og bakke op om andres ideer.
  • har et positivt livssyn og evner at se muligheder frem for begrænsninger.
  • kan tackle foranderlige dage med godt humør.
  • kan bevare roen, skabe og bevare et overblik i vores dagligdag
  • er synlig og tydelig i det daglige forældresamarbejde, og at du ser forældrene som vigtige samarbejdspartnere.
  • gerne har erfaring med målgruppen.
  • er fleksibel i forhold til arbejdstider.
  • har interesse for sprogarbejdet. Muligvis er du uddannet sprogvejleder eller har erfaring med at lave sprogvurderinger.
  • har mod på tværfagligt samarbejde med bl.a. sundhedsplejersker, PPR og Relationel Velfærd
  • kan stå inde for vores værdigrundlag (se hjemmeside).



    Løn og ansættelsesvilkår:
    Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

    Ugentligt timetal: 37 tiner

    Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

    Hvis du vil vide mere:
    Du kan få mere at vide ved at kontakte Ane Kirk Gulmann, pædagogisk leder på tlf. 29 20 39 95.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 25. juli 2025

Vi forventer, at samtaler finder sted i uge 31.

Om os
Satellitten Lisbjerg er en del af Lisbjerg-Trige-Spørring Dagtilbud.

Både dagtilbud og vores lokalområder er inde i en rivende udvikling, som du kan være en del af. Du kan læse meget mere om dagtilbuddet på vores hjemmeside: www.lisbjergtrigespoerringdagtilbud.aarhus.dk.


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex