Din profil:
Du bliver en del af skolens resurseteam, der arbejder med hele barnets dag. Du kommer til at arbejde med hovedvægt på SFO-delen, men bliver også en del af skolen og overgangen til SFO.

Du har stor viden og lyst til at arbejde med børn, der har særlige forudsætninger og i tæt samarbejde med deres forældre.

Vi ønsker:

At du kan være et vigtigt led mellem skole og SFO med viden og ideer i fritidsdelen

At du er god til at skabe positive relationer og møder andre med positive og høje forventninger

Du er struktureret, tydelig og opsøgende

At du er robust

At du kan være tovholder på handleplaner og opfølgning i SFO-delen

At du er god til at skabe struktur og handlemuligheder for børnene

At du i dit børnesyn tror på, at børn gør det bedste, de kan

At du har lyst til at understøtte kollegaer i skriftligt arbejde

Du er god til at samarbejde med både kolleger, elever og forældre. Som person er du nysgerrig og reflekteret, og du kan bringe din teoretiske og praktiske ballast i spil til gavn for elevernes personlige trivsel og udvikling.

Stillingen er fast og på fuldtid fra 1. oktober 2025.

Derfor skal du vælge os:

Frederiksbjerg Skole ligger i en central og attraktiv del af Aarhus midtby. Her har 820 børn og ca. 100 ledere og medarbejdere en aktiv hverdag.

Skolen er det naturlige førstevalg for størstedelen af lokalområdets børn, ligesom der er stor efterspørgsel efter skolen fra børn udefra. Det er ikke uden grund. Frederiksbjerg skole blev indviet i 2016 og er indrettet med faglokaler, loungeområder, formidlingstrapper og klatrevægge understøtter skolens pædagogik og didaktik. Skolen har et stærkt bevægelses-DNA og er indrettet med 100 forskellige bevægelsesmuligheder. Du kan få et indblik i skolens indretning og pædagogik her: Om skolen (aarhus.dk).

Skolen har tre afdelinger med hver sin pædagogiske leder. Indskolingen, hvor vi arbejder efter KRAI-principperne (Kompetencebestemt Rullende Aldersintegreret Indskoling), mellemtrinnet, hvor vi arbejder med fagklynger, samt udskolingen, hvor vi har linjeklasser som eleverne tilvælger efter interesse. Du kan få en introduktion til de tre afdelinger her: Sådan underviser vi (aarhus.dk).

I øjeblikket er skolen i gang med at oprette en ny pædagogisk lederstilling omkring SFO. Dette færdiggøres i efteråret 25.

Skolens aktive udearealer og store terrasser inddrages i leg og undervisning. De inviterer samtidig til et tæt samspil med lokalområdets beboere, som benytter skolens faciliteter. Skolen bruger byens og lokalområdets tilbud – idrætsfaciliteter, svømmehal mv. Skolen ligger tæt ved skov og strand, så på mange måder er Frederiksbjerg skole en landsbyskole i midtbyen.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: Fuldtid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skoleleder Dick Douglas Glintborg på 29207910.

Yderligere information findes på skolens hjemmeside: Frederiksbjerg Skole


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 17. august 2025.

Samtaler finder sted 20. august 2025.

Om os

Du kan læse mere her:

Om os: Frederiksbjerg Skole
Om Børne- og Ungepolitikken: Børne- og ungepolitik
Om Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber
Om Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber
Om at arbejde i Børn og Unge: Arbejde i Børn og Unge



Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex