Sektionsleder til nyoprettet Fællessekretariat
Kan du navigere i krydsfeltet mellem politik, udvikling og drift? Har du erfaring med ledelse i en politisk styret organisation – og lyst til at sætte retning, skabe resultater gennem andre og samle en ny organisation?
Motiveres du af at være tæt på de politiske beslutninger og den daglige drift af tilbud til 0-18-årige – fra dagtilbud og skole til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, sundhed og sociale indsatser? Så er det måske dig, vi søger.
I Silkeborg Kommune etablerer vi et nyt fællessekretariat, der samler kræfterne fra to eksisterende sekretariater – henholdsvis Skoleafdelingen og Børne- og Familieafdelingen – med fokus på at styrke den administrative sammenhængskraft og understøtte realiseringen af de politiske mål og strategier for et sammenhængende 0-18-årsområde. Som sektionsleder får du en nøglerolle i den politiske betjening samt opbygningen og ledelsen af et sekretariat med ca. 31 medarbejdere fordelt på to teams: Administration og Udvikling & Driftsstøtte. Sekretariatets rolle er at være bindeled mellem det politiske, det administrative og den ledelsesmæssige indsats ude hos børn og familier, så de politiske mål kan mærkes og omsættes i praksis. Sekretariatet har fokus på at borgere, decentrale ledere og samarbejdspartnere føler sig set og hjulet, og at vi sammen skaber det gode børne- og ungeliv.
Vi lægger vægt på:
- Erfaring med sekretariatsbetjening herunder politisk betjening og ledelse af projektbaserede indsatsområder
- Erfaring med betjening af de øverste ledelseslag i en offentlig organisation og organisationsudvikling
- Erfaring med ledelse af generalister, specialister og medarbejdere med dyb faglig viden
- En relevant uddannelse, fx en samfundsvidenskabelig kandidatgrad
- Analytisk sans og stærkt strategisk blik
- Motivation for grænsekrydsende ledelse og ønske om at opnå bæredygtige løsninger og sammenhængskraft
- Stærke relationelle og kommunikative kompetencer samt evne til at sætte tydelig retning og skabe klare rammer
- Digitale kompetencer og interesse for brugen af AI i opgaveløsningen.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- At fusionere to eksisterende sekretariater og etablere en ny fælles faglig kultur
- At betjene og understøtte det politiske udvalg med høj faglig kvalitet og strategisk indsigt
- Daglig ledelse af sekretariatet med fokus på kvalitet, koordinering og trivsel
- At understøtte afdelingernes ledere i deres kerneopgave og sikre relevant ledelsesinformation
- Sikre gennemsigtige kommunikationskanaler og tydelige sagsgange
Vi tilbyder:
- En nyoprettet stilling med stor mulighed for at sætte retning
- En nøgleposition i at skabe meningsfulde samarbejder på tværs af skole-, børne- og familieområdet
- Et stort ledelsesrum tæt på topledelse og det politiske niveau
- Engagerede medarbejdere og et stærkt fagligt miljø
- En kompleks og spændende opgaveportefølje i en organisation i forandring
- Et arbejdsmiljø præget af uhøjtidelighed og et højt ambitionsniveau
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling, da sekretariatet er et centralt omdrejningspunkt i de to afdelinger, og stillingen rummer både bredde og dybde
Yderligere information:
På kommunens hjemmeside under ”Bliv leder hos os” kan du finde stillingens job- og personprofil. Her kan du også læse mere om kommunens ledelsesgrundlag, koncernstrategi mv.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Børne- og Familiechef Jette Stencel, som kan træffes fra uge 31 på telefon 3045 6405. Skriv gerne en sms og aftal tidspunkt.
Ansøgningsfrist søndag 10. august 2025 kl. 24.00.
Vi holder første samtalerunde fredag 15. august 2025 og 2. samtalerunde mandag 25. august 2025. Går du videre til 2. samtale skal du udfylde et personprofil og får en tilbagemelding på denne inden 2. samtale.
Tiltrædelse forventes 1. oktober 2025.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex