Et unikt Børnehus med høj pædagogisk kvalitet søger en vuggestuepædagog 37 timer, hvor timetallet er fleksibelt så det passer til dig. Du kommer til at arbejde med mange dygtige uddannede pædagoger (høj pædagog andel), hvor der er afsat tid til planlægning, faglige refleksioner og evaluering, samt særskilt tid til sparring. Skovvejen er et distrikt, hvor der sættes fokus på høj faglighed og løbende pædagogisk udvikling. Der er lige forhandlet et ekstra løntillæg til alle pædagoger i Ballerup.

Vi er et hus med 40 skønne børn, der er fordelt på fire stuer. Vi bor i et skønne omgivelser Hareskoven, rideskole, byggelegeplads mv. som tætte naboer og børnene er glade for at på ture ud af huset – på gåben, med klapvogn eller i ladcykel.

Er du en nærværende dygtig pædagog, som brænder for faget, og trives i at være med til at skabe et trygt og udviklende læringsmiljø for vores mindste børnegrupper, så er det jo lige præcis dig, vi mangler.

Dine vigtigste opgaver

  • At skabe glæde og begejstring i dit samvær med vuggestuebørnene
  • Fortsætte udvikling af det pædagogiske arbejde med inddragelse af den pædagogiske læreplan, især med henblik på inddragelse af børneperspektivet
  • Optaget af legens betydning for børns udvikling og med børnenes deltagelsesmuligheder
  • At skabe et anerkendende børnemiljøer med fokus på tryghed, omsorg og nærvær i inspirerende lege og læringsmiljøer
  • I hverdagen er det vigtigt at være både struktureret og fleksibel samt sætte lege og pædagogiske aktiviteter i gang med afsæt i børnegruppens behov, trivsel og udvikling
  • At skabe en hverdag præget af faste pædagogiske rutiner og genkendelighed i hverdagen for vuggestuebørnene
  • Bidrager til refleksion over egen og andres praksis.

Dine kompetencer

Vi søger en pædagog, som:

  • Har en omsorgsfuld og nærværende tilgang til børnene med et grundfæstet børnesyn, der er kendetegnet ved et tro på, at alle børn kan lykkedes og gør det bedste de kan, i enhver given situation
  • Har gode samarbejdsevner, er struktureret, har overblik (også i en travl hverdag) og formår at bevare roen
  • Kan se muligheder i at arbejde med alsidige dynamiske læringsmiljøer og rum, samt kan bidrage til den kreative tankegang omkring dette
  • Er optaget af formålet med den pædagogiske praksis også i hverdagsrutinerne
  • Kan indgå i forskellige lege med børnegruppen, bidrage til børns legekompetence og være med til at understøtte deltagelsesmuligheder for alle børn
  • Kan sætte pædagogiske aktiviteter i gang på tværs af vuggestuegrupperne, samt på tværs af vuggestuen og børnehaven
  • Er kreativt tænkende og nyder udelivet i alt slags vejr
  • Er undrende, smilende og udadvendt.

Det får du hos os
Som pædagog i vores vuggestueafdeling i Børnehuset Ved Skoven vil du blive en del af en hverdag, som er præget af et supergodt humør, mange faglige refleksioner, masser af leg og opmærksomhed på sociale relationer. Vi har især fokus på børnenes spor og vores læringsmiljøer.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads hvor fællesskaber, leg og trivsel er i fokus
  • Vores pædagogiske arbejde er kendetegnet ved at være målrettet og struktureret, så alle børns trivsel, udvikling og læring understøttes bedst muligt
  • En optagethed af at tilrettelægge alsidige og kreative læringsmiljøer, der understøtter barnets trivsel og udvikling
  • Meningsfuld dokumentation, hvor barnets spor er i fokus
  • Analyser og refleksioner i og over det pædagogiske arbejde har en væsentlig betydning
  • Vi er optaget af at være en spændende og faglig udfordrende arbejdsplads, som lægger vægt på at udvikle kvaliteten i børnehusets pædagogik
  • En aktiv og engageret personalegruppe, der er optaget af et godt samarbejde
  • Et velfungerende forældresamarbejde med en tilfreds forældregruppe, som vi værner om
  • Et personale som sammen undrer sig over daglig praksis og faglighed
  • En stærk social personalegruppe
  • Et hus med plads til højt humør og skæve indfald.

Hvem er vi
Børnehuset Ved Skoven er et dynamisk børnehus, beliggende i et hyggeligt landsbylignede område med mange interessante udeområder, legepladser og kun et stenkast fra Hareskoven. Vi bruger ofte vores nærmiljø, men hvis vi vil lidt længere, springer vi gerne på vores to ladcykler, som vi bruger til at komme ud i det danske land.

Vi lægger stor vægt på vores faste traditioner i børnehuset. Traditioner som afspejler årstiderne. Men også de traditioner som der er omkring højtider. Vi arbejder med bæredygtighed, som til dels afspejler sig i vores tilgang til skralde sortering, regnvands indsamling, høj økologi procent. Derudover har vi egen nyttehave og et 18 m2 drivhus på vores legeplads.

Distrikt Skovvejen består af fire mellemstore Børnehuse. Hvert Børnehus har en pædagogisk leder tæt på kerneopgaven. Derudover er der en distriktsleder som i samarbejde med de pædagogiske ledere, varetager at lede distriktet. Der er mange fælles traditioner samba, middelalder, kartoffelIøb og de små synger.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Susanne Froberg på telefon 4477 2515.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.

Du kan læse mere om dagtilbud 0-5 år her.

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdato er hurtigst muligt eller d. 16. august 2025.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Stillingener som udgangspunktet på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: den 7. august 2025.

Vil tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex