Lager- og Reservedelskoordinator
SANOVO søger, til en nyoprettet stilling, en lager- og Reservedelskoordinator.
Med reference til Head of Projects bliver du en nøgleperson i håndteringen af virksomhedens lager- og reservedelsfunktion. Du får ansvar for håndtering af lager-flow fra modtagelse og forsendelse til styring af reservedelsordre og projektleverancer.
Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt fra lagerstyring og logistikoptimering til kundeservice og indkøbsprocesser, hvilket kræver samarbejde med interne afdelinger samt eksterne leverandører og kunder. Dit arbejde vil bestå af både praktisk lagerarbejde kombineret med administrativ styring af ERP-relaterede processer.
Hos SANOVO PROCESS arbejder vi med en involverende ledelses- og samarbejdsmodel, der sikrer din og dine kollegaers udvikling. Vi stræber efter høj medarbejdertilfredshed og effektive arbejdsprocesser for at levere de bedste resultater til vores kunder.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
Lagerdrift og logistik
- Varemodtagelse og registrering i ERP-system
- Pluk og pak til projekter og ordrer
- Vedligeholdelse af lagerlokationer
- Oprydning og vedligeholdelse af lagerområdet
Forsendelse og retur
- Koordinering og emballering af forsendelser
- Håndtering af returvarer og defekte leverancer
- Sporbarhed og batchstyring af kritiske komponenter
ERP og indkøb
- Indkøb af reservedele
- Lagerstatusoptælling og rapportering
- Strukturering og analyse af ERP-data
Proces og forbedring
- Optimering af arbejdsrutiner
- Identificere og løse fejl
- Sikre systematik og løbende forbedringer
Dine kvalifikationer og kompetencer:
Vi forestiller os, at du har:
- Erfaring fra en lignende stilling inden for industri/produktion.
- Uddannelse inden for logistik eller relevant erfaring.
- Kendskab til Navision og gerne bruger af F&O.
- IT-erfaring med Office-pakken (Outlook, Word, Excel).
- Truckcertifikat B.
- Læse/skrive dansk samt forstå og kommunikere på engelsk.
Du er et menneske der trives i struktur og ikke går på kompromis med kvaliteten. Selv når hverdagen går stærkt, har du overblik og orden i dine sager.
Du bliver en del af et hold, hvor vi prioriterer samarbejde og trivsel højt. Din hverdag bliver varieret med ansvar og udviklingsmuligheder, og du får mulighed for at få indflydelse på optimering og udvikling af vores processer. Du bliver en central del af et større puslespil, hvor du har ansvaret for dit eget lager, men samtidig forstår, at samarbejdet med andre afdelinger er afgørende for vores fælles succes.
Hvad kan du forvente af os?
Vi tilbyder en spændende stilling i en international virksomhed med gode udviklings- og karrieremuligheder. Vores organisationsstruktur muliggør hurtige beslutninger, og vi værdsætter iværksætterånden og entreprenørskabet. Vi tilbyder en fast fuldtidsstilling med gode og trygge ansættelsesvilkår. Du ansættes på funktionærlignende vilkår med fast løn, pensionsordning og en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring.
SANOVO TECHNOLOGY PROCESS er en del af SANOVO TECHNOLOGY GROUP, og er specialiseret i spraytørringssystemer og avanceret varmebehandlingsudstyr til forskellige applikationer.
Fundamentet for vores arbejde er rettet mod en bæredygtig fremtid, hvor vores udstyr optimerer (rest)produkters anvendelse og øger fødevareproduktionen til både mennesker og dyr.
Lønpakken indeholder bl.a. en firmapensionsordning, virksomhedsbetalt sundhedsforsikring, god kantineløsning samt adgang til en lang række personalegoder. Vi prioriterer fællesskabet højt, og vi har sociale arrangementer flere gange årligt.
SANOVO TECHNOLOGY GROUP beskæftiger mere end 740 medarbejdere globalt og servicerer kunder over hele verden. Hovedkontoret er i Danmark med salgs- og servicekontorer på seks kontinenter og produktion af udstyr i Danmark, Holland, Italien og Slovakiet. Vi er en del af THORNICO A/S, ejet af Christian Stadil.
Ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Projects Jörg Leitner på mobilnummer +45 53807511 (dog ikke muligt i ugerne 29-30-31 grundet sommerferie). Send din ansøgning og CV via knappen nedenfor. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex