Behandler til Sønderborg Misbrugscenter - sygeplejerske
Jobbeskrivelse: Vi søger 2 engagerede og erfarne behandlere til vores team. Stillingerne er faste stillinger på fuld tid. Deltid er muligt. Ansættelser gældende pr. 1. oktober 2025 eller efter aftale.
Som behandler vil du være ansvarlig for at yde individuel rådgivning og behandling, gruppebehandling, undervisning og koordinering. Du vil arbejde tæt sammen med kolleger og samarbejdspartnere for at sikre den bedst mulige behandling og sammenhæng.
Vores fokus er at gøre behandling sammen med borgerne, hvilket betyder at kreativitet, aktivitet og brobygning til det omkringliggende samfund er et vigtigt fundament i udførelsen af jobbet.
Arbejdsopgaver: At arbejde, som behandler byder på mange varierende opgaver både direkte og indirekte med borgere. Arbejdsopgaverne foregår primært på matriklen eller fra matriklen.
- Motivationsarbejde ud fra MI
- Gennemføre individuelle samtaler og gruppebehandlinger.
- Udarbejde behandlingsplaner i samarbejde med borgerne.
- Dokumentere behandlingsforløb og evaluere resultater.
- Samarbejde med andre fagpersoner og institutioner.
- Deltage i supervision og faglig udvikling.
- Hvis du er sygeplejerske, vil afløsning i medicinudleveringen også være en del af dine arbejdsopgaver.
- og meget mere………
Kvalifikationer:
- Minimum 2 års erfaring med borgere i udsatte positioner, gerne som behandler inden for rusmiddelområdet.
- Uddannet sygeplejerske eller pædagog.
- Erfaring med borgerrettet rådgivning og undervisning.
- Gode kommunikations- og samarbejdsevner.
- Evne til at arbejde selvstændigt og struktureret.
- Nysgerrig på borgeren, kolleger, dig selv og egen praksis.
- Behersker rollen som både myndighedsperson og vejleder/rådgiver/behandler.
- Empati og forståelse for mennesker i svære livssituationer.
- I balance med dig selv, kan justere løbende og håndtere mange opgaver samtidigt.
- Komfortabel med at lære og udvikle dig, selv når du ikke har alle svarene fra starten.
- Kan omstille dig sammen med organisationen.
- IT-kyndig og nysgerrig på digitalisering inden for området.
- Besidder humor, engagement og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder:
- Et meningsfuldt arbejde: Mulighed for at specialisere dig inden for rusmiddelbehandling og deltage i relevante kurser og supervision.
- Støttende arbejdsmiljø: Et dynamisk team med stærkt arbejdsfællesskab og ambitiøst arbejdsmiljø.
- Arbejde primært i dag tiden: faste arbejdstider, hvilket giver en bedre balance mellem arbejde og privatliv. Gode arbejdsforhold og mulighed for fleks.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 15. august 2025
Samtaler: Afholdes den 20. og 21. august 2025
Tiltrædelse: 1. oktober 2025 eller efter aftale
Der afholdes informationsmøde vedrørende stillingen den 7. august fra kl. 15.30 – 16.30. Informationsmødet foregår på Kongevej 19, 6400 Sønderborg. Tilmelding er ikke påkrævet.
Sønderborg Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Ved tilbud om ansættelse indhenter Sønderborg Kommune efter samtykke offentlig børne- og straffeattest.
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex