Kan du godt lide at planlægge, koordinere og få det hele til at gå op i højere enhed, så er det måske dig, vi søger.

Samarbejdsevner og kommunikation i højsædet
Vi er en afdeling, hvor vi hjælper hinanden og er afhængige af hinanden. Du vil opleve, at opgaverne varierer, og at vi i fællesskab sikrer, at vi driver en velfungerende afdeling.

Dit primære mødested vil være i Sygehjemmeplejen Hirtshals. Her arbejder du tæt sammen med især Sygehjemmeplejens planlæggere og afdelingslederen for Sygehjemmeplejen Hirtshals. Mindst én dag om ugen møder du ind på Ålborgvej 94C i Hjørring sammen med dine administrationskollegaer.

Vi er fleksible og dygtige hver især, og vi forventer, at du byder ind med både høj faglighed og gode samarbejdsevner. Vi søger en kollega som trives i mange funktioner, er robust, tager ansvar og har mod på nye udfordringer. Vi kvitterer med et positivt og uformelt miljø, hvor vi har det godt sammen fagligt og socialt.

Du har god mulighed for sparring om opgaverne, og vi sikrer god oplæring. Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage, når du er godt introduceret til opgaverne. Den ugentlige arbejdstid vil være 37 timer eller efter aftale.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:
  • Aktiv deltagelse i vagtplanlægning for Sygehjemmeplejens personale, herunder ferie- og helligdagsplanlægning og grundplaner.
  • Ansvar for langtidsplanlægningen og understøttelse af planlæggerne i korttidsplanlægningen. Det kan f.eks. være sparring om den optimale planlægning eller udbydelse af vagter til afløsere.
  • Indberetning af lønoplysninger i EG OPTIMA.
  • Hjælp til IT, systemer, telefoni, tablets, nøglekort mm. i afdelingen.
  • Opgaver vedrørende økonomi, herunder bogføring og økonomiopfølgning.
  • Koordinering og sikring af samspil mellem egne opgaver og afdelingens behov.

Vi har brug for, at du har:
  • Lyst til en stilling, hvor to dage sjældent er ens.
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Evnen til at stå fast, når du ved, du har ret, og samtidig kunne vejlede personalet på en høflig og ordentlig måde.
  • God talforståelse.

Du har et forspring, hvis du har:
  • Gode kommunikative evner og forståelse for den tværfaglige dialog.
  • Flair for IT-systemer, herunder tablets og telefoner.
  • Kendskab til løn- og personaleforhold samt overenskomst indenfor sygehjemmeplejen.
  • Kendskab til EG OPTIMA.
  • Kendskab til ØS indsigt eller erfaring med andre økonomisystemer.
  • Erfaring med administrativt arbejde.




Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte administrativ leder Bjarke Hansen på tlf.: 40160833. Hvis ikke telefonen bliver taget, er du velkommen til at sende en SMS med ønske om at blive ringet op.

Ansøgningsfrist den 05/08-2025
Samtaler forventes afholdt den 11/08-2025
Ansættelse pr. 01/10-2025 eller hurtigst muligt


Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex