Pædagoger til Agerholm Gårdbørnehave og Vuggestue
Vi søger to pædagoger til børnehaveafdelingen i Agerholm Gårdbørnehave og Vuggestue.
Stillingerne er på henholdsvis 37 og 30 timer om ugen og med start hurtigst muligt eller senest pr. 1. oktober 2025.
Hos os er den pædagogiske faglighed høj. Der er fokus på, at arbejde med børn i mindre grupper, så der er mulighed for at medarbejdere kan udfolde deres potentiale. Vi har en veletableret børnehave, og det er her, vi mangler to nye kolleger, der brænder for deres fag og bruger deres kompetencer i børnehøjde.
Vi vægter barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse højt. Vi er optaget af barnets deltagelsesmuligheder i fællesskabet og læring i børnehøjde og har fokus på inkluderende børnefællesskaber, samt på hvordan vi bedst understøtter børnene. Vi forventer, at du kan arbejde og samarbejde på tværs i huset og indgå i samarbejdet omkring den samlede børnegruppe i alderen 0- 6 år.
Vores gård og rammer indeholder mange muligheder for spændende og udfordrende læringsmiljøer, som vi prioriterer højt, og vi vil gerne være ude i al slags vejr! Vi elsker at kigge på sommerfugle, passe vores dyr, planter, blomster, lave bålmad og meget mere.
Hvem er du Vi lægger vægt på, at du:
- Er vild med arbejdet med børnehavebørn og formår at skabe en dagligdag med gode rutiner, nærvær og aktiviteter, der udvikler vores børn. Du er anerkendende og nysgerrig i din tilgang til børnenes hensigter og kommunikation
- Kan bidrage til et gensidigt positivt samarbejdsmiljø – både på stuen, i afdelingen og den samlede landsbyordning. Du tager pædagogisk ansvar og trives med spændende udfordringer i et rigtig godt arbejdsfællesskab – altid med fokus på at sikre alle børn det bedste børneliv
- Er initiativrig og igangsættende, kan planlægge og organisere pædagogiske processer og aktiviteter. Du har forståelse for din egen rolle og funktion og er i stand til at beskrive den
- Ser forældrene som dine vigtigste medspillere
- Kan opstille mål og planlægge, dokumentere og evaluere det pædagogiske arbejde og børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse samt reflektere over egen praksis sammen med dine kolleger
- Formår den hurtige omstilling imellem at skynde dig, når der er travlt og samtidig være ”langsom” med børnene
- Har lyst til at arbejde med de store børn i børnehaven omkring skoleforberedende aktiviteter og skolestart
- Er fortrolig med brugen af PC og iPad til både skriftligt samt pædagogisk arbejde.
Vi er i både børnehave og vuggestue en fagligt engageret personalegruppe, som har fokus på udeliv, høj faglighed, inklusion, fællesskab og en genkendelig hverdag som afsæt for et udviklende og dynamisk læringsmiljø.
I børnehaven har vi en kæmpe legeplads, hvor der er kaniner, høns, geder, skurvogn, bålpladser, køkkenhave, frugtlund og kælkebakke. Skoven ligger lige uden for hegnet, og Agerholm er placeret tæt på naturskønne områder med gode muligheder for gåture ud af huset.
Hos os bliver du en del af et aktivt, engageret og fagligt fællesskab, hvor trivsel, åbenhed og en uformel omgangstone er en del af hverdagen. Vi har hver dag fingeren på pulsen og vurderer på, hvad vores aktuelle børnegrupper kalder på. Vi er nogle engagerede og ansvarlige kolleger, som har en aktiv energi ind i både det praktiske og det pædagogiske arbejde.
Vi tilbyder
- Et spændende job på en arbejdsplads, hvor du har stor indflydelse på din hverdag
- En hverdag med høj faglighed, tæt samarbejde og pædagogisk udvikling
- En personalegruppe, hvor faglighed, sparring, fællesskab og loyalitet skaber rammerne, for samarbejdet i hverdag
- Et godt humoristisk og smilende kollegialt miljø
- Fantastiske rammer og masser af medindflydelse og frihed i opgaveløsningen.
- Deltagelse i ICDP-uddannelsesforløb sammen med kolleger og andre dagtilbud i Assens kommune med start efterår 2025.
Vi anbefaler du kigger på Assens Kommunes personalepolitik.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.
Vil du vide mere Er du interesseret i at vide mere, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside eller vores facebookside.
Du er også velkommen til at kontakte Landbyordningens leder Allan Søgaard Andersen på tlf.: 24 78 36 58 eller mail: alsan@assens.dk, hvis du har spørgsmål, eller vil aftale at komme på besøg. Frem til den 4. august 2025 vil mails kun blive besvaret grundet ferie.
Ansøgningsfristen er den 18. august 2025, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 21. august 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex