Bartender til Loungebaren på Hotel Odense og Odense Congress Center søges
Vi søger en ny kollega, der brænder for den gode gæsteoplevelse, trives i et vekslende tempo og har lyst til at være en del af et ambitiøst og uformelt team. Du får en hverdag i vores loungebar, hvor kvalitet, humør og service går hånd i hånd.
Om jobbet:
Som bartender bliver du en del af vores faste team og får ansvar for at sikre det gode værtskab i vores loungebar. Du møder mange typer gæster og skal kunne sætte den rette stemning – om det er under et travlt arrangement eller en stille aften med hotelgæster.
Du bliver en del af vores afdeling Smag & Smil, som står for alle vores aktiviteter indenfor Food & Beverage – både på vores egne matrikler og ude omkring til forskellige events og virksomhedsarrangementer.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Din primære rolle er betjening i loungebaren på Hotel Odense / Odense Congress Center. Når der er stille der, hjælper du til med at holde områderne omkring baren pæne for vores gæster, ligesom du også giver en hånd med ved servering til spisende gæster.
Sammen med det øvrige team indgår du også som vært eller bartender ved konferencer, selskaber og events.
Du får dermed en alsidig rolle, hvor hele din faglighed og personlige kompetencer kan komme i spil.
Arbejdstid og placering:
- Arbejdstiden er typisk kl. 15.00-23.00/02 og tilpasses arrangementer i huset
- Der arbejdes på alle ugens dage, dog aldrig om søndagen
- Du har altid to sammenhængende fridage pr. uge
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra servicebranchen, fx som bartender eller tjener
- Er smilende, udadvendt og elsker gæstekontakt
- Er ansvarsbevidst og stabil – og trives med at arbejde, når andre holder fri
- Er fleksibel og ser muligheder fremfor begrænsninger
- Har blik for detaljen og tager ejerskab for din bar og dine gæster
Vi tilbyder:
- En varieret og levende arbejdsdag i professionelle rammer
- Løn og ansættelse efter overenskomst, inkl. pension, feriepenge, fritvalg og tillæg
- En uformel og hjælpsom kultur med kolleger fra mange fagligheder
- Kantineordning, sundhedsforsikring og sociale aktiviteter
Vil du være den, der skaber stemning, service og gode oplevelser i vores loungebar og til events?
Så byd gerne ind ved at sende dit CV. Du behøver ikke skrive en fin ansøgning, men hvis du vil tilføje et afsnit til dit CV om din motivation for stillingen og lidt om hvem du er, så er vi glade.
Ansøgningsfrist: 17. august 2025
Samtaler afholdes løbende. Tiltrædelse efter aftale, når den rette kandidat er klar.
Spørgsmål?
Kontakt John Nielsen, Head of Operations
Tlf.: 92 43 91 96, mail: joni@ose.dk
Om Odense Sport & Event
Hotel Odense og Odense Congress Center er en del af Odense Sport & Event.
OS&E samler en række af Fyns mest markante oplevelsesbrands, herunder OB, Odense Congress Center, Hotel Odense, Live Culture, Stella Maris og Smag & Smil. Vi er mere end 250 fastansatte og op til 400 tilknyttede timelønnede.
3C-koncernen og erhvervsmand Niels Thorborg står bag OS&E. Vi skaber hvert år oplevelser for over 700.000 gæster og har høje ambitioner for fremtiden.
Læs gerne mere på ose.dk
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex