Lagermedarbejder fuldtid til webshop i Brabrand
Kan du arbejde selvstændigt i et raskt tempo? Er du mødestabil med et godt humør? Vil du arbejde på en dynamisk arbejdsplads i et ungt team? Kan du svare JA til dette, er du måske vores nye kollega indenfor lager og ordrehåndtering!!
Om den ledige stilling:
Cotonshoppen.dk søger lige nu en ny kollega til lager- og logistikopgaver på vores lager i Aarslev i udkanten af Brabrand. Stillingen er fuldtids 37 timer hverdage 8-16 og lønnen er cirka 140,00 i timen.
Som lagermedarbejder hos os vil dine primære arbejdsopgaver være plukning og pakning af ordre lagt i vores webshop. Dog vil du blive stillet over for andre arbejdsopgaver relateret til lageret som modtagelse og udpakning af leverancer.
Hvad kræver vi af dig?
Det er ikke nødvendigt, at du er uddannet eller har erhvervserfaring indenfor lager og logistik. Det vigtigste er, at du er mødestabil og kan arbejde koncentreret og glide effektivt ind i vores forholdsvist unge team på lageret.
Dog er det nødvendigt for ordrehåndtering, at du læser og forstår dansk på et ok niveau. Du skal være fysisk sund, da der ofte kræves løft af sække med hundefoder ol.
Hvem er vi?
CBM Trading ApS driver bla Cotonshoppen.dk, der officielt er Danmarks største webshop med tilbehør til hunde. Vi har til huse i Aarslev i udkanten af Brabrand i naturskønne omgivelser med lagerfaciliteter samt administration, hvor vi er beskæftiget godt 25 engagerede kolleger samt et par hunde. Vores lager, der bliver dit domicil, er stort og lyst med temperaturregulering. Vi har et godt sammenhold med masser af sociale arrangementer ol.
Er du fristet til at søge?
Send straks en ansøgning med cv og gerne et billede via mail til job@cbm-trading.com
Skriv: LAGERMEDARBEJDER FULDTID i emnefeltet.
Tiltrædelse HURTIGST MULIGT
Vi indkalder løbende kandidater til samtale. Da vi forventer et relativt stort antal henvendelser, kan vi desværre ikke nå at svare alle. Hører du derfor ikke fra os igen, kan du betragte dette som et afslag
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex