Møltrup Optagelseshjem søger nattevagt
Brænder du for at give mennesker en chance for at tage livet op på ny?
Kan du noget helt særligt, vedholdende og tålmodigt med relationer – og trives du med at arbejde alene og om natten?
Kan du forholde dig nysgerrigt og undersøgende så længe, at du får øje på noget af det, mennesker også er (ud over begrænsninger)?
Er du optaget af respekt for medmennesket, og formår du at holde hovedet koldt og dit eget nervesystem i ro, både når der er meget stille, og når der er gang i den?
- Så kan du blive en af hverdagens helte hos os!
OM OS
Møltrup Optagelseshjem, der ligger midt mellem Herning og Holstebro, er et hjem for 113 hjemløse mænd, der ønsker at leve i et rusfrit arbejdsfællesskab.
Det er et hjem, hvor mænd - der er kommet på livets skyggeside og som i kortere eller længere tid har brug for støtte i deres liv - kan finde hjælp til at tage livet op på ny. Møltrup ser sig selv som en del af folkekirkens diakonale arbejde.
Møltrup er et dannelsesrum, hvor vi arbejder målrettet for at mændene:
- oplever en meningsfuld hverdag gennem det forpligtende arbejdsfællesskab, der eksisterer omkring gården og dens mange små virksomheder.
- oplever et fritidsliv med mange muligheder, som er meningsgivende sammen med nogen og om noget.
- har noget at håbe på og får modet til at handle.
- opnår større indsigt i eget liv og med egen myndighed kan indgå i det omgivne samfund.
OM DIG
Du er vant til at arbejde med mennesker, har gerne en relevant uddannelse, som fx pædagog/diakon/social- og sundhedshjælper/assistent og har en tillidsvækkende fremtoning.
Du har respekt for, at forskellige vilkår resulterer i forskelligt levet liv, men at morgendagen er ny.
Du møder dit medmenneske i øjenhøjde og indgyder både tillid og naturlig respekt.
Du trives med at arbejde selvstændigt og om natten kl. 22-7:15.
Du har lyst til at blive en del af det stærke team af kolleger, vi har om natten.
Du er interesseret i deltidsbeskæftigelse (20-25 t/uge). Der vil i begrænset omfang være mulighed for afløsning i aftenvagt for dermed at øge timetallet.
Du kan se dig selv i et idébåret arbejde, der værdimæssigt ligger på folkekirkelig grund.
OM STILLINGEN
Stillingen består af nattevagt.
En nattevagt på Møltrup er en vågen vagt. Du vil være eneste medarbejder på stedet og skal forholde dig til både pædagogiske, praktiske og rengøringsmæssige funktioner. Du er dog aldrig mere alene, end at beboerne altid vil stå dig bi, og en erfaren bagvagt kan kontaktes telefonisk 24/7.
Arbejdet om natten er i overvejende grad at stå til rådighed. Der vil også være tale om modtagelse af nyankomne, tilsyn med evt. syge, samtale, opsyn på hele området og rengøring af afgrænsede kontorlokaler. Som hovedregel bør man jo sove om natten, så derfor inviteres beboerne ikke til lange snakke i nattens løb.
Vi tilskynder til, at du som nattevagt tager en ’powernap’ midt på natten, hvis det passer ind i din rytme.
Du skal forvente at arbejde ca. hver 2.-3. weekend.
PRAKTISKE DETALJER
Stillingen ønskes besat pr. 01.10.25
Uddybende beskrivelse af stillingen kan fås ved henvendelse til souschef Kirsten Ørskov eller forstander Henning Kristensen på tlf. 9713 1800.
Ansøgningen, hvor du – ud over en præsentation af dig selv - forventes at reflektere over ovenstående beskrivelse, sendes til sikkermail job@moltrup.dk eller til Møltrup Optagelseshjem, Møltrupvej 70, 7480 Vildbjerg, senest tirsdag 12. august 2025. Vi håndterer og opbevarer ansøgninger iht. persondataforordningen og destruerer dem efter tre mdr. fra ansøgningsdato. Der vil være ansættelsessamtaler 18.-19. august.
Kørekort:
B Almindelig bil
Egen bil:
Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex