Kirketjener og kulturmedarbejder ved Hjarup Kirke (vikariat)
Hjarup Kirke søger en engageret kirketjener med funktioner som kirke- og kulturmedarbejder til en stilling på gennemsnitligt 15 timer pr. uge. Stillingen er et vikariat med tiltrædelse snarest muligt og varer til og med december 2025. Stillingen forventes herefter at blive en permanent stilling i sognet.
Om kirken og sognetHjarup Sogn er et levende landsbysamfund med 500 indbyggere, præget af fællesskab, tradition og lokale foreninger. Vi er en kirke med et klart mål: at være inkluderende og nærværende, med særligt fokus på børn, unge og mennesker i alle livssituationer. Vores vision er at favne alle generationer og være en aktiv og synlig del af landsbylivet.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Skabe rammer for en nærværende og rolig atmosfære omkring kirken
- Varetage kirketjenerfunktioner til gudstjenester og kirkelige handlinger
- Bidrage til at udvikle og gennemføre aktiviteter og arrangementer
- Koordinere og støtte op om kirkens frivillige arbejde, og samarbejde med lokale foreninger
- Inspirere og engagere børn og unge i kirkens liv
- Varetage rengøring af kirken og sognehuset (Kirkeladen)
Vi forventer, at du:
- Brænder for at møde mennesker i øjenhøjde – uanset alder og livssituation
- Kan arbejde selvstændigt og trives med mangeartede opgaver
- Er udadvendt og nysgerrig i forhold til at styrke forbindelsen mellem kirke og lokalsamfund
- Har interesse for formidling og kan skabe trygge rammer, særligt for børn og unge
- Kan påtage dig tovholderfunktioner ved særlige aktiviteter eller events
- Er fleksibel og villig til at indgå i samarbejde med præster, ansatte og frivillige
Vi tilbyder:
- Et meningsfuldt arbejde i en kirke med plads til idéer og initiativ
- Et engageret menighedsråd og kollegialt fællesskab
- Mulighed for at gøre en forskel i en landsby, hvor kirken spiller en vigtig rolle
- En arbejdsplads hvor tradition og nutid går hånd i hånd
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Ansættelse sker ved Hjarup Sogns Menighedsråd beliggende Hjarup Byvej 7, 6580 Vamdrup.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgave som kirketjener, graver, kirkegårdsleder eller stor administrationschef indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 314.439,23 kr. – 395.961,60 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.183,78 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.356,40 kr. (nutidskroner) pr. år.
Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Yderligere oplysninger Kontakt Karen Marie Friis på tlf. 27644204 eller mail 8941@SOGN.DK.
Ansøgning sendes senest den 4. august 2025 via ansøgningsformularen. Ansøgningsformularen tilgås via stillingsopslaget, som også kan tilgås via dette link: Ledige stillinger | Kolding provsti
Ansættelsessamtaler vil pågå løbende.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex