Pædagog til Aars skole og SFO
Kan du svare ja til nedenstående spørgsmål:
- Har du lyst til at være med til at skabe ”Verdens bedste SFO på Aars skole”?
- Tror du på, at børn gør det bedste de kan?
- Kan du hjælpe børn til at indgå i gode sociale relationer og forpligtende fællesskaber?
- Kan du manøvrere i dilemmaet mellem, at barnet skal have fri tid og medbestemmelse samtidig med, at vi vil noget med barnet?
- Kan du indsamle viden om børns trivsel og omsætte til en understøttende pædagogisk praksis?
- Kan du arbejde tværfagligt med lærere om at skabe gode udviklingsmuligheder for alle børn i en mellemformsklasse?
Så skal du måske overveje at søge hos os.
I SFO´en vil du få 15 andre kolleger, som glæder sig til sammen med dig at dele ambitionen om, at alle børn, skal have et godt fritidsliv i vores SFO.
Ud over ovenstående spørgsmål, vil det være skønt, hvis du har interesse/evner inden for noget af dette:
- Musik
- Brætspil
- Dans
- Teater/gøgl
- Kreative aktiviteter
- Natur og udeliv
- Sløjd og træarbejde
Stillingen er delt mellem skole og SFO. Du vil skulle kunne varetage inklusionstimer i en af vores mellemformsklasser.
Stillingen ønskes besat 1/9 eller hurtigst derefter.
I SFO har vi 190 børn fra 0. – 3. klasse. Vi arbejder ud fra følgende indsatsområder:
- Udvikling af personlige og sociale kompetencer
- Krop, bevægelse og sundhed
- Natur og udeliv
- Kultur, æstetik og fællesskab
Aars skole er en byskole med højt til loftet og et fantastisk sted at lære og være for såvel børn som voksne.
Til daglig skaber ca. 575 elever og 90 medarbejdere liv på skolen med fokus på læring og fællesskaber, et sted hvor alle børn er alles ansvar. Vi arbejder hårdt på, at alle børn trives, får faglige udfordringer og udvikler social forståelse. Fællesskab, fagligt udfordrende læringsmiljøer og en inkluderende tilgang hænger for os uløseligt sammen.
Vores profil, "DNA", hjertet i vores arbejdet er:
Mangfoldighed og rummelighed: Vi skaber plads til alle, og vi rummer forskellighed - børn med forskellige behov, forskellige kulturer og bagrunde. Hos os er alle en del af et større fællesskab
Relationsarbejde - engagerede og nærværende voksne: Vi mener, at trivsel går forud for læring. Hvis du ikke trives, kan du ikke lære. Derfor er det vigtigt for os at skabe gode og trygge overgange for børnene, så de føler sig trygge igennem hele skoleforløbet.
Sammen kan vi mest - faglig udvikling: Vi planlægger undervisning i fællesskab - og vi samarbejder for at opnå de bedste resultater. Vi er ambitiøse på børnenes vegne og gode til at bringe hinandens forskellige kompetencer i spil.
Tryghed, god trivsel og mobbefri skole: Vi accepterer ikke mobning og tager os af de konflikter, der opstår, Vi tager os tid til det enkelte barn og laver sociale arrangementer for og med børn og voksne.
Nytænkning og kreativitet: Vi tør gå nye veje og gør det sammen.
Vi vil gerne være grænsenedbrydende over for vanetænkning, og for grænser mellem skole og samfund, og vi har en intention om at være en aktiv medspiller i lokalsamfundet og det bliver vi ved, at den enkelte medarbejder arbejder for det.
Se mere på vores facebookside https://www.facebook.com/AarsSkole/ og vores hjemmeside: https://aars-skole.aula.dk/ Om Den mangfoldige folkeskole og mellemformsklasser her: https://vesthimmerland.dk/politik-og-faellesskab/politik-planer-og-strategier/strategier-og-planer/skole-og-dagtilbud/skoler-og-dagtilbud-2026-udviklingsplan
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex