Sygeplejersker til spændende stillinger i Hjemmeplejen, Distrikt Sydøst
Vi ønsker at øge vores dygtige stab af sygeplejersker.
Har du lysten til at arbejde i en kommunal hjemmepleje, hvor humøret er højt, de faglige ambitioner er endnu højere? Vil du møde borgerne primært om dagen og om aftenen? Interesserer du dig for den medicinske patient med komplekse problemstillinger, og har du erfaring med akut sygepleje og medicinsk ustabile patienter? Så kan det meget vel være dig, som vi fremover skal samarbejde med.
Der er tale om 2 faste stillinger.
Vi har implementeret Fælles Sprog 3 og anvender VAR Health Care, som procedurer for sygeplejen. Vi tilbyder borgerne sygepleje både i eget hjem og i vores sygeplejeklinik.
I vores arbejde med Det Nære Sundhedsvæsen har vi fokus på, at flere borgere skal hjælpes i eget nærmiljø og undgå indlæggelser. Rehabilitering og forebyggelse, tidlig opsporing af demens og akut sygepleje er vores faglige fundament. De korte indlæggelsesforløb stiller krav til os, om at være på forkant og sætte spot på, hvordan vi inddrager borgerne og deres netværk.
Vi arbejder i tværfagligt sammensatte teams, der arbejder i blandende vagter, dag og aften. I teamet er vi underinddelt i miniteams.
For at kunne håndtere den stigende kompleksitet og uforudsigelig hverdag, har vi ugentlige borgerkonferencer og daglig triagering i det tværfaglige miniteam.
Vi tilbyder
- individuelt tilrettelagt introduktionsprogram og mentorordning
- mulighed for at få alle dine sygeplejefaglige kompetencer i spil, både somatiske og psykosociale
- samarbejde i tværfaglige team, med formaliserede borgerkonferencer
- høj prioritet af kollegial faglig sparring og kompetenceudvikling
- mulighed for relevante diplom moduler
- en dynamisk og udviklende arbejdsplads, med fokus på borgeren og mange borgernære udviklingsprojekter
- sundhedsambassadører i alle teams, med tilbud om fokus på din sundhed
- medindflydelse på planlægning af arbejdsplan, arbejde hver 3 weekend
Som sygeplejerske i Distrikt Sydøst
- navigerer du professionelt hos borgerne, og i samarbejdet med dine kolleger og øvrige samarbejdspartnere
- arbejder du rehabiliterende og med inddragelse samt motivation af borgeren
- anvender og øger du din faglighed i den tværfaglige indsats
- udfordrer du måden, hvorpå vi tænker kompetenceudvikling
- har du overblik, kan du håndtere en arbejdsdag med mange input og medinddragelse
- har du kørekort
Kvalifikationer
- du er uddannet sygeplejerske
- arbejder professionelt og målrettet
- ser muligheder og har mod på og evner til at gå nye veje
- bidrager med din viden og erfaring til løsning af kerneopgaven
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem Næstved Kommune og Dansk Sygeplejeråd.
Tiltrædelse efter aftale.
Arbejdstid pr. uge 37 timer. Timetallet kan forhandles.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Louise Svensson på tlf. 2545 0907 i ugerne 27, 28 og 29 og herefter Jeanette Andreasen på tlf. 2121 3923
Ansøgningsfrist fredag den 25. juli 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 28. juli 2025.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ældreområdet er en del af Center for Sundhed og Ældre. Det er opdelt i 2 distrikter hvert bestående af et hjemmeplejeområde samt et antal plejecentre.
Vi er godt i gang med at fuldende en fusionsproces af 2 store distrikter, så organisationen nu, blandt meget andet, består af 750 medarbejdere, der yder pleje, træning, sygepleje og praktisk hjælp, med skarpt fokus på rehabilitering til omkring 1000, primært ældre borgere, der enten bor i plejebolig eller modtager besøg af hjemmeplejen.
Vi er i fuld gang med at implementere ”Vi ses i morgen”, hvor målet er at arbejde i små teams, tæt på en mindre gruppe af borgere.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.
Kørekort:
B Almindelig bil
Egen bil:
Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex