Food & Beverage Manager søges til Universe Science Park
Vil du stå i spidsen for madoplevelser i verdensklasse og lede et stærkt team i en park i vækst? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye F&B-Manager i Universe Science Park.
Universe Science Park er en fond med et almennyttigt formål om at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Som F&B-leder får du det fulde ansvar for parkens mad- og drikkeoplevelser – fra pizza og is til mødeforplejning og pop-up koncepter. Vores spisesteder skal være en naturlig del af gæstens oplevelse i parken – et sted hvor man kan tage en velfortjent pause, nyde god mad og få fornyet energi i en atmosfære præget af værtskab og nærvær.
Sådan lykkes du i rollenSom F&B-Manager i Universe er det afgørende, at du formår at omsætte ansvar til handling. Du skal sikre, at vores spisesteder altid fremstår rene, indbydende og klar til gæster – og at produkterne er friske, velsmagende og serveres hurtigt og sikkert.
Du har det fulde økonomiske ansvar for området og arbejder målrettet med planlægning, lagerstyring, bemanding og løbende optimering. Du har stærkt købmandskab og arbejder aktivt med økonomiske nøgletal som omsætning, lønprocent, avance og svind – og bruger dem til at optimere både drift og gæsteoplevelse.
Du bliver leder for et fast team af 2 koordinatorer, en række betroede sæsonansvarlige og op til 70 sæsonmedarbejdere. Derfor er det vigtigt, at du trives med at træne, motivere og udvikle unge mennesker – og skabe et stærkt fællesskab, hvor alle føler sig set og værdsat. Du er synlig i driften, og ikke bange for at smøge ærmerne op, når det kræves.
Dine ansvarsområderDu bliver ansvarlig for den daglige drift og udvikling af hele F&B-området, som omfatter:
- En pizza/pasta-restaurant
- En fastfood-restaurant
- Et brød- og kaffeudsalg
- Et ishus
- Flere pop-up-vogne
- Mødeforplejning
Du refererer direkte til driftschefen og indgår i driftsledergruppen, hvor du også deltager i vagtordningen, hvor du på skift har ansvar for den samlede drift i parken.
Du skal være indstillet på at arbejde hverdage, weekender og helligdage samt enkelte aftener i løbet af sæsonen. Du skal forvente at arbejde hver anden weekend når parken er i sæson.
Din profil- Du har erfaring med ledelse i F&B-branchen – gerne fra forlystelsesparker, hoteller, kæder eller restauranter
- Du er struktureret, handlekraftig og har stærke samarbejdsevner
- Du har kommercielt fokus og god forståelse for økonomi – og bruger nøgletal til at drive en effektiv og lønsom forretning
- Du brænder for at skabe gode gæsteoplevelser og udvikle unge medarbejdere
- Du trives i et dynamisk miljø med mange forskelligartede opgaver og bevarer overblikket – også når det går stærkt
- En livlig og humørfyldt arbejdsplads i en park i vækst
- Mulighed for at præge udviklingen af F&B-området
- En stilling på 37 timer ugentligt
- Pensionsordning (11% firmabetalt, 2% egenbetaling)
- Sundhedsforsikring (PFA)
- Medarbejderfordele: fri telefon, bredbånd, sæsonkort til dig og din familie, medarbejderrabatter og gratis adgang til attraktioner i Danmark og meget mere
I Universe ønsker vi at fremme et diverst og inklusivt arbejdsmiljø, hvor vi har brug for mange forskellige ideer, synspunkter og styrker. Overvejer du at søge stillingen, men ikke føler du kan sætte flueben ved alle punkter i opslaget? Så vil vi alligevel opfordre dig til at søge jobbet uanset køn, baggrund, nationalitet og alder. Vi er nysgerrige på, hvordan du med din erfaring og din profil kan bidrage til stillingen og til Universe.
Ansøgning og kontaktSend din ansøgning og CV allerede i dag ved at trykke på knappen ”Ansøg”. Ansøgningsfristen er søndag d. 3. august 2025.
Vi afvikler 1. samtale i uge 32 og 2. samtale i uge 34. Samtalerne afholdes ved fysisk fremmøde i Universe. Vi ser gerne stillingen besat hurtigst muligt.
Vi håber i øvrigt, at du bor i lokalområdet eller ønsker at flytte tættere på Als.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte driftschef Jonas Juhl Luttermann på tlf. 8881 9545 fra mandag d. 21. juli 2025 pga. ferie.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex