Er du passioneret omkring personaleledelse, pædagogisk udvikling og faglig ledelse? Drømmer du om at være en del af et engageret team, der arbejder for at skabe det bedste børneliv lokalt? Så er det dig, vi leder efter til stillingen som daglig leder i Troldhøj, en del af Dagtilbuddet Blicheregnen i Vium-Hvam.

Om os: Daginstitutionen Blicheregnen ligger i Kjellerup-området og består af fire børnehuse: Troldhøj, Børnehuset Thorning, Vinderslev Børnegård og Krathgården. Vi har omkring 40 børnehavebørn i hvert børnehus, 24 vuggestuebørn og SFO-børn i Troldhøj, samt otte vuggestuebørn i Krathgården. I Troldhøj er vi cirka 20 engagerede og dygtige ansatte, der altid har fokus på kerneopgaven – at skabe livsduelige børn og det gode børneliv – sammen.

Din rolle: Som daglig leder vil du få ansvaret for den daglige ledelse af Troldhøj. Dine primære opgaver vil omfatte pædagogisk ledelse, personaleledelse, forældresamarbejde, tværfagligt samarbejde samt koordinering af hverdagen. Du vil også indgå i et nyt ledelsesteam med den daglige leder af Thorning Børnehus, der pt. er konstitueret institutionsleder, samt den daglige leder af Vinderslev og Krathgården. Sammen skal I arbejde langsigtet med en kulturproces, der skaber et fælles vi, og facilitere læringsmiljøer og børnefællesskaber.

Vi søger en leder, der:

  • Er optaget af personaleledelse, et godt arbejdsmiljø og tør at turde
  • Er nærværende, lyttende, nysgerrig og tydelig i sin ledelsesstil
  • Har stærke kommunikative kompetencer både i skrift og tale samt en anerkendende og ressourceorienteret tilgang
  • Er handlekraftig, brænder for faget og motiveres, når andre lykkes
  • Vægter det gode samarbejde både i ledelsesteamet, med medarbejderne, med eksterne samarbejdspartnere og ikke mindst husenes forældre
  • Er refleksiv, faglig velfunderet og har blik for kerneopgaven
  • Er struktureret, robust og kan bevare overblikket, også når tingene er svære
  • Kan være med til at understøtte og videreudvikle den faglige profil i Blicheregnen
  • Har en lederuddannelse eller kunne tænke sig at påbegynde en sådan
  • Har flair for IT

Vi tilbyder:

  • En del af et ledelsesteam med fokus på faglig udvikling
  • Tilknytning til et ledernetværk, der faciliteres af HR
  • Deltagelse i en årlig lederkonference
  • Gode muligheder for uddannelse og udvikling

På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt eventuel job- og personprofil mv.: "Bliv leder hos os".

Hvis ovenstående har vakt din interesse, glæder vi os til at læse din ansøgning.

Lønnen som daglig leder er på trin 43 + 9.750 kr. årligt (31.3.2000 niveau) som udgør pr. 40.699 kr. brutto pr. måned og 488.397 kr. årligt. Dertil kommer løn for ledelseserfaring, jf. dokumentation og forhåndsaftale.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Poul Martin Andersen på tlf. 5071 5180 eller sektionsleder Mette Ruggaard Glerup på tlf. 2361 0123.

Ansøgningsfrist søndag 10. august 2025.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt onsdag 13. august 2025, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde mandag 18. august 2025.
Går du videre til 2. samtale skal du udfylde et personprofil og får en tilbagemelding på denne inden 2. samtale.

Tiltrædelse forventes 1. september 2025 eller snarest derefter.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex