Brænder du for at gøre en forskel i børns liv?
Har du lyst til et meningsfuldt job, hvor du hver dag er med til at give børn og unge med særlige behov en tryg og nærværende hverdag? Så er du måske vores nye kollega på Nygården!
Vi søger en omsorgs- og pædagogmedhjælper til en fast stilling på 30 timer om ugen. Opstart den 1. september 2025 eller snarest muligt. En hverdag med mening, omsorg og fagligt fællesskab
På Nygården bor børn og unge i alderen 0–18 år, som har betydelige fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor vi sammen skaber trygge, forudsigelige og stimulerende rammer – tilpasset det enkelte barns behov.
Som omsorgs- og pædagogmedhjælper bliver dine opgaver en blanding af:
- Praktiske opgaver
- Omsorgsopgaver
- Støtte i daglige rutiner
- Aktiviteter med børnene – både i huset og på ture
- En hverdag med børn, der har brug for dig
- Et grundigt introduktionsforløb og mentorordning
- Løbende faglig vejledning og undervisning i fx medicinhåndtering, forflytning og konflikthåndtering
- Supervision og mulighed for kompetenceudvikling
- En arbejdsplads med hjerte, humor og høj faglighed
Vi søger dig, der:
- Har lyst til at arbejde med børn og unge med særlige behov
- Er omsorgsfuld, tålmodig og god til at skabe trygge relationer
- Er mentaliserende, kan forstå andres og egen adfærd og indgå i relationen derefter.
- Kommunikerer professionelt i såvel den skriftlige dokumentation af arbejdet, som i den mundtlige kommunikation med forældre og andre samarbejdspartnere.
- Er fleksibel og klar på forskellige arbejdsopgaver – også de praktiske.
- Trives med skiftende arbejdstider (primært eftermiddag/aften samt hver anden weekend).
- Kan bevare roen i pressede situationer.
- Har kørekort.
Nygården er ét af Region Nordjyllands fire specialbørnehjem. Vi er beliggende i Brønderslev og har pt. 7 fastboende børn og 6 i aflastning. Børnene har bl.a. diagnoser inden for autisme, cerebral parese og epilepsi og har brug for støtte til alt fra personlig pleje til sociale aktiviteter.
Vi arbejder med alternativ kommunikation som tegn-til-tale, piktogrammer og Podd-bøger og tilrettelægger en struktureret, sansestimulerende hverdag med masser af nærvær og oplevelser – både i og uden for huset. Er du nysgerrig på stillingen?
Du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Charlotte Meyer på tlf. 22 44 60 27, hverdage mellem kl. 10 og 12.
Læs også mere om os på vores hjemmeside: Specialbørnehjemmene eller Gør karriere (rn.dk)
Det praktiske:
- Ansøgningsfrist: 10. august 2025
- Samtaler: 18. august 2025
- Opstart: 1. september 2025
- Løn og vilkår: Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem regionen og den forhandlingsberettigede organisation.
- Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex