Assistent til konfirmandundervisning
Fra september til maj har vi i Vor Frue Kirke et stort antal konfirmander der skal undervises i kristendom.
Vi er i øjeblikket tre præster, der underviser holdene og vi søger en assistent som skal varetage undervisningen af ét hold.
Vi søger dig som er teologistuderende og:
- har god bibelkundskab og vil kunne fortælle bibelhistorier for konfirmanderne.
- er fortrolig med salmerne og gudstjenestelivet i Folkekirken.
- gerne vil dele evangeliet og troen med de unge.
- er iderig og eventuelt har erfaring fra andet ungdomsarbejde.
Løn
I henhold til Akademikernes Centralorganisation og kirkeministeriets lønoversigt for april 2024.
Har du bestået 1. del af teologistudiet, bacheloruddannelsen er lønnen 393,01 kr. i timen (April 2024 niveau). Er man på grunduddannelsen er lønnen 267,23 kr. i timen (April 2024 niveau).
Det må forventes at bruge ca. 4 timer om ugen og undervisningen foregår i dagtimerne, men nogle gange mødes vi også en aften eller til et arrangement i weekenden.
Undervisningen foregår primært i Domkirkens Hus, på Fiolstræde 4 og ellers i et undervisningslokale i Domkirken.
Hvis du sidder inde med spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Præst, Stine Munch på tlf. + 45 24 43 48 27.
Ansøgningen sendes via vores online link
Ansøgningsfrist: 22. august 2025.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex