Har du et sabbatår eller blot et ønsket om at blive vores nye pædagogmedhjælper, vil vi rigtig gerne hører fra dig. Vi søger en pædagogmedhjælper, der har lyst til at gøre en forskel for vores børn gennem leg og læring, samt indgå i det gode forældresamarbejde og være en mega god samarbejdspartner ift. Dine kollegaer.

Stillingen er et barselsvikariat på op til 37 timer frem til sommeren 2026 med mulighed for forlængelse.

Lidt om os

Skægkær Børnehus er en del af Daginstitutionen 3-Høje, som består af tre børnehuse: Kragelund Børnehus, Funder Kirkeby Børnehus og Skægkær Børnehus. Vi har lige været igennem en spændende omstrukturering, hvor vi er gået fra at være en klynge på 6 børnehus til nu, at være tre børnehuse. Dette betyder at vi som børnehus og på institutionsniveau sætter fokus på kerneopgaven og fundamentet for det gode børneliv på tværs af vores børnehus. Vi ser derfor gerne at du er omstillingsparat og klar på at møde nye måder at tænke det gode børneliv.
Vi er personalegruppe med krudt i og vi er ikke bange for at være ambitiøse omkring det pædagogiske arbejde, så det håber vi heller ikke at du er.

Skægkær Børnehus er normeret til 85 børnehavebørn og 30 vuggestuebørn.
Børnehuset er beliggende i dejlige omgivelser i det nordlige del af Silkeborg med adgang til boldbaner og et skovstykke, som er en del af Silkeborg Kommunes indsats vedr. børneskov.
Børnehuset har fokus på en fællesskabende pædagogik og på at skabe en tryg, overskuelig og genkendelig hverdag, hvor rammerne og strukturen kan udvikle fællesskabet.

Vi ønsker os en pædagogmedhjælper der kan se sig selv i følgende:

  • Du er interesseret i at arbejde med bevægelse og udeliv
  • Du kan arbejde systematisk og refleksivt
  • Du er god til at se fremad og tage ansvar
  • Du er omsorgsfuld, nærværende og nysgerrig på børnenes spor
  • Du har lyst og evne til at arbejde med små og store børnefællesskaber
  • Du er glad af natur og ønsker at indgå i et fællesskab, hvor der er plads til humor og hvor der er omsorg for hinanden
  • Du vægter det gode arbejdsmiljø højt

MEN kunne det være noget for dig, så send os en ansøgning allerede i dag, da vi starter ansættelsesforløb i starten af august.

Vi glæder os til at hører fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Cathrine Sørensen på tlf. 24 52 03 19 (dog ikke i ugerne 28 og 29, da der afvikles ferie).

Ansøgningsfrist fredag 15. august 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex