Arkæologi Vestjylland søger en erfaren droneoperatør, der kan løfte de arkæologiske opmålinger ved brug af drone- og 3D-opmåling.

Vi bruger allerede drone- og 3D-målinger i vores daglige arbejde, men ønsker at styrke arbejdet yderligere. Som droneoperatør får du mulighed for at bidrage til udviklingen af nye arbejdsprocedurer og derved bidrage til ny viden om Vestjyllands fortid.

Det er afgørende, at du har kendskab til programmet Metashape, og kender du også alternative programmer er det en fordel. Det er nødvendigt, at du har et skarpt blik for at se mulighederne i at udvikle 3D-dokumentation i arkæologien. Erfaring som droneoperatør er en nødvendighed og kendskab til arkæologi er en stor fordel.

Arkæologi Vestjylland er en del af Vardemuseerne og Ringkøbing Fjord Museer, og varetager ansvaret for det arkæologiske arbejde i Ringkøbing-Skjern og Varde kommuner. Vi formidler, forsker og graver i vores fælles fortid.

Det praktiske

Der er ansøgningsfrist den 14. juli 2025.

Der er jobstart hurtigst muligt. Stillingen er tidsbegrænset og slutter 31. januar 2026.

Der er en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Stillingen indebærer en del kørsel, og egen bil er derfor nødvendig.

Der vil være mødested i Skjern.

Ansøgning

Ansøgning sendes til leder af Arkæologi Vestjylland, Poul Krogh Jørgensen, pkj@arkvest.dk.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex