Pædagog til GILLESAGER- aflastning og støtte for børn og familier i Brøndby Kommune
Brænder du for at gøre en forskel for børn og familier med særlige behov? Så er du måske vores nye kollega på Gillesager.
Et meningsfuldt arbejde
I Brøndby Kommune er vi netop på udkig efter en dygtig og engagerede ny kollega. Vi søger dig, der deler vores passion for at yde omsorg og skabe positive oplevelser til børn med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Hos os stræber vi efter at skabe en åben og inkluderende atmosfære, hvor et trygt og pædagogisk læringsmiljø er i fokus.
Med udgangspunkt i forudsigelighed, rummelighed og genkendelighed giver vi børnene de bedste forudsætninger for at navigere i en kaotisk verden. For, at vi kan sikre dette, lægger vi stor vægt på, at medarbejderne får mulighed for at fordybe sig i arbejdet omkring børnene og arbejde målrettet med de pædagogiske strategier vi fastlægger sammen i gruppen.
Hovedparten af vores børn har gennemgribende udviklingsforstyrrelser i form af ADHD, autisme spektrums diagnoser eller lignende og har derfor hver deres unikke behov. Vi arbejder ud fra de enkelte børns kompetencer og ressourcer, da vi stræber efter at skabe et meningsfulgt støtteophold for børnene med mulighed for at skabe nye venskaber og opdyrke sjove samt spændende interesser sammen.
Om Gillesager
Gillesager tilbyder aflastning og støtteophold for børn i aldersgruppen 6-14 år med behov for støtte. Her har vi plads til 14 børn fordelt på to grupper med op til syv børn. Børnene kommer i faste grupper en bestemt ugedag med overnatning (tirsdag eller onsdag) samt en weekend om måneden for hvert hold. Vores primære formål er at yde omsorg og skabe positive oplevelser til børn med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne.
Vi tilbyder ligeledes specialpædagogisk vejledning jf. barnets lov § 81.1 som er vejledning til familier der har børn med en diagnose eller andre udviklingsforstyrrelser. Disse vejledningsopgaver kan både være på institution, i familiens hjem eller i grupper.
Til stillingen forventer vi at du
- Har en pædagogisk eller anden relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse
- Besidder evnen til tydeligt og autentisk at indgå i arbejdet med børnene
- Har personlig robusthed, stort overblik, ansvarsfuldhed og engagement
- Har lyst til ved inddragelse af egen kompetencer at udvikle institutionen.
- Kompetent i skriftlig formidling v. bl.a. dagbogsskrivning og statusskrivelser
- Er en nysgerrig med humør, empati, energi og evne for omsorg.
- Gerne kendskab til autisme og ADHD-pædagogik og metoder.
Vi tilbyder
- En spændende og dynamisk arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling.
- En engageret medarbejdergruppe
- Indflydelse på eget arbejde og stor grad af selvstændighed.
- En arbejdsplads med særlig tilrettelagte sekundære opgaver i form af supervision, afdelingsmøder og deltagelse i interne og eksterne uddannelses- og udviklingsforløb.
Hvem er vi?
Under en vision om at skabe stærkere, sundere og mere bæredygtige fællesskaber i Brøndby har Kommunalbestyrelsen vedtaget fem fokusområder, som får et ekstra fokus frem mod 2030. I Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen arbejder vi målrettet med at realisere Kommunalbestyrelsens vision ved at løfte opgaverne i fællesskab og arbejde tværfagligt med opgaverne. På den måde skaber vi sammenhæng og gode udviklingsvilkår for kommunens borgere.
Brøndby Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik ligger i god tråd med fokusområderne fra Strategi Brøndby 2030, hvor der i begge er fokus på at flere børn og unge oplever mental trivsel og mestrer eget liv. Som medarbejder i Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen vil du skulle arbejde ud fra Brøndby Kommunes fælles børnesyn, der sætter retningen for tilgangen til arbejdet med børn og unge:
”Børn og unge gør det bedste, de kan, med de kompetencer, de har. Det er de voksnes ansvar at inddrage børn og unge i positive fællesskaber og læringsmiljøer med lige adgang til at udfolde og udvikle sig og trives”.
Vil du vide mere?
Er du interesseret i stillingen, kan du læse mere om Brøndby Kommune på vores hjemmeside.
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer med skiftende arbejdstider - dag/aften, sovende rådighedsvagter og hver anden weekend vil være berørt.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder Jakob Brygmann Jespersen på mail jabje@brondby.dk eller på mobil 30589622.
Løn og ansættelsesvilkår:
Ansøgningsfrist onsdag den 16. juli 2025 inden klokken 12:00.
Samtaler forventes afholdt mandag den 21. juli 2025.
Stillingen forventes besat pr. 1. september 2025 og løn- og ansættelsesvilkår vil ske i overensstemmelse med de gældende regler og overenskomst mellem SL og KL.
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex