Om stillingen:

SUBRA søger en erfaren og struktureret regnskabsmedarbejder, der brænder for økonomistyring og ønsker at spille en central rolle i både implementering og drift af virksomhedens økonomisystem. Du bliver en nøgleperson i den daglige økonomifunktion og får stor indflydelse på opbygningen af vores nye ERP-system, Microsoft Dynamics 365 Business Central.

Som vores nye kollega får du en spændende hverdag med mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for finans og regnskab. Du lander i en virksomhed i udvikling og med store ambitioner, hvor du er med til at forme og styrke vores økonomifunktion! Du vil arbejde tæt sammen med ledelsen og understøtte med økonomiske data fra ERP.

Du kommer til at beskæftige dig med økonomi i en virksomhed, der arbejder med et større formål og med en teknologi, der kan ændre måden, som vi tænker fremtidens energisystem på. Det vil du gøre i samarbejde med imødekommende og dygtige kollegaer fra forskellige fagligheder, særligt indenfor det naturvidenskabelige område.

Ansvarsområder:

Implementeringsfase af ERP:

  • Aktiv deltagelse i opsætning og implementering af Business Central
  • Bidrage til kontoplan, lagerstruktur og økonomiske arbejdsgange
  • Koordinering med eksterne konsulenter og interne nøglepersoner
  • Test og datamigrering samt udarbejdelse af procedurer og vejledninger


Daglig drift:

  • Bogføring og finansregistrering i Business Central
  • Lagerøkonomisk bogføring og afstemning
  • Samarbejde med produktion og lager om kostpriser og lagerdifferencer
  • Kreditor- og debitorstyring, fakturering og betalingsopfølgning
  • Bankafstemning og halvårlig momsindberetning
  • Deltagelse i måneds- og årsafslutning samt rapportering til ledelsen
  • Klargøring af årsregnskab til revisor

Kvalifikationer:

  • Uddannelse: Relevant uddannelse som bogholder, regnskabsassistent, finansøkonom eller lignende
  • Erfaring: Erfaring fra en lignende rolle – gerne i produktionsvirksomhed. Indgående kendskab til lagerstyring og kostprisberegning, samt god regnskabsforståelse og erfaring med moms og afgifter
  • IT-Værktøjer: Solid erfaring med Navision / Business Central (et krav), og stærke Excel-kompetencer og generel it-parathed.

Personlige egenskaber:

  • Systematisk og analytisk tilgang til tal og data
  • Ansvarlig, omhyggelig og selvstændig
  • Samarbejdsorienteret – især med produktion og lager
  • Fleksibel og løsningsorienteret i en travl hverdag
  • Kvalitetsbevidst og rettidig i opgaveløsningen

SUBRA

SUBRA er på en mission for at ændre måden, vi transporterer elektricitet på. Vi er en mindre virksomhed baseret på mange års forskning og udvikling af superlederteknologi og førende indenfor området. SUBRAs team består af over 37 medarbejdere med en bred vifte af fagligheder. Vi har store ambitioner, og rejsen dertil baserer vi på en inkluderende læringskultur, tværfagligt samarbejde og udveksling af perspektiver for at nå i mål. Et arbejde i SUBRA er et arbejde i en ung virksomhed med en virksomhedskultur, der er tillidsfuld, positiv, respektfuld og inkluderende - i tråd med SUBRAs værdier.

Du kan læse mere om SUBRA på www.subra.dk.

Stillingen kan tilpasses mellem 32 og 37 timer pr. uge. Timetallet aftales i dialog med den rette kandidat. Ansættelsesstart er 1. september. Vi holder samtaler løbende og tager opslaget ned, når vi finder den rette kandidat. Arbejdspladsen er beliggende i Måløv Værkstedsby, hvor vi flytter til i september.

Hvis du er klar til at blive en del af vores team, så send din ansøgning og cv til apply@subra.dk senest den. 14. juli 2025.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os på apply@subra.dk eller kontakte Martin Riise, Chief Financial Officer, på telefon 44 12 84 88.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex