Privatkunderådgiver til GrønlandsBANKEN i Nuuk
Er du klar til nyt og en oplevelse for livet? Hvor du bruger dine rådgivningskompetencer et sted, hvor de virkelig gør en forskel – og hvor du samtidig vil opleve en hverdag, der rækker langt videre end det sædvanlige?
GrønlandsBANKEN tilbyder en unik mulighed for dig, der vil kombinere faglig indsigt og udvikling med en livsoplevelse i Grønland.
Vi er på udkig efter en kompetent og engageret privatkunderådgiver til GrønlandsBANKEN. Om du er en erfaren rådgiver, der ønsker nye perspektiver og mere mening i din rådgivning – eller en ambitiøs rådgiver, der er klar til at tage næste skridt – så kan dette være muligheden, du har ventet på.
Rådgivning, der gør indtryk
GrønlandsBANKEN arbejder insisterende på at levere Grønlands bedste kundeoplevelse, og det kan du tage del i. Du bliver en del af et stærkt og dedikeret team, hvor faglighed, fællesskab og godt humør går hånd i hånd.
Din primære opgave bliver at rådgive og tage ansvar for udvikling af din egen kundeportefølje med et stærkt fokus på kundernes oplevelse. Du står på et fagligt stærkt fundament og brænder for kundekontakt og rådgivning, hvor du udover dine initiativer med at udvikle egen kundeportefølje, også ønsker at bidrage til at hele rådgiverteamet lykkes i sin rådgivning og kundevendte initiativer.
Hvem er du?
Du er uddannet inden for finans og har erfaring med rådgivning af privatkunder. Det falder dig naturligt at tænke i helheder og skabe værdi for både kunden og banken. Måske er du på vej videre i din karriere, måske søger du en ny begyndelse. Uanset hvor du er i dit arbejdsliv, har du lyst til at tage ansvar og være en del af noget meningsfuldt.
GrønlandsBANKEN
GrønlandsBANKEN er landets førende bank og en vigtig samfundsaktør. Banken skaber værdi for sine kunder og for Grønland – både gennem rådgivning og ved at engagere sig i en række initiativer, der gavner samfund, fællesskab og klima.
Kulturen i banken baserer sig på tillid og det at gøre en forskel, alt sammen med udgangspunkt i bankens værdier – engagerede, ordentlige, kundeorienterede og udviklingsorienterede.
Grønland & lidt om det praktiske
Grønland er et betagende land. Med sin storhed, naturen, mulighederne og kulturen. Og så er Grønland i rivende udvikling, blandt andet med nye lufthavnsbyggerier, der inkluderer daglige flyvninger mellem Nuuk og Danmark.
Kommer det dertil, vil ansættelse ske efter overenskomst mellem Grønlands Erhverv og Finansforbundet. Banken kan stille bolig til rådighed med huslejebetaling efter regler fastsat af Grønlands Selvstyre. Ansættelsesvilkår i øvrigt, herunder rejser og flytning af bohave, er efter gældende regler.
Noget for dig?
Second Opinion Recruitment varetager rekrutteringsprocessen for GrønlandsBANKEN. Du er velkommen til at kontakte partner Jørn Ræbild på +45 61 66 76 00 – vi fortæller gerne mere om stillingen, banken og livet i Grønland.
Send os gerne dit CV og/eller en ansøgning – vi har løbende dialog og ansætter, når vi har fundet den rette til stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex