Kan du gribe de digitale muligheder og vil du være vores nye Application Manager
Er du nysgerrig på den digitale udvikling i Sundhedsvæsnet og brænder du for at skabe en brugervenlig offentlig sektor. Så er det måske dig vi søger?
Hos Applikationer i Koncern Digitalisering søger vi en Application Manager, der får ansvar for drift og udvikling af applikationer, der understøtter det administrative område på regionens sygehuse. Du bliver en central del af arbejdet med applikationer, der anvendes på tværs af sygehusene, psykiatrien, Det Nære Sundhedsvæsen (herunder hjemmebehandling) samt administrationen.
Vi søger dig, der har en solid forståelse for digitale løsninger – og som har nysgerrigheden og gåpåmodet til at kaste dig over komplekse systemer. Du motiveres af at skabe værdi for vores brugere gennem stabil drift og udvikling.
Hvad indebærer rollen som Application manager?
Du har det overordnede ansvar for at forvalte IT applikationerne indenfor området hvilket bl.a. indebære
- Håndtering service og vedligholdelsesaftaler
- Licens-, leverandør- og kontraktstyring
- Ændringshåndtering
- Udarbejdelse af roadmap
- Økonomistyring
- Sagshåndtering
- Projekdeltagelse
- Faglig ledelse
Du vil sammen med flere applikationsspecialister håndtere områdets opgaver. Det forventes, at du har det overordnede overblik og er strategisk tænkende. Du vil i tæt samarbejde med applikationsspecialisterne beslutte, hvordan I prioriterer jeres opgaveløsning både på kort sigt (KanBan) og lang sigt (Roadmap).
Du påtager dig rollen med at involvere den relevante ledelse, sikre opbakning og beslutninger i rette tid samt at indgå i et tæt og loyalt samarbejde med både interne og eksterne interessenter.
En velfungerende afdeling med et stærkt fokus på opgaven
Vi kan tilbyde en afdeling, hvor du vil indgå i et mangfoldigt team bestående af managers, specialister pg proceskonsulenter, og du vil få mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Vi er optaget af, at vi løser vores opgaver med stor kvalitet, da vi skaber værdi for Regions Sjællands borgere.
Vi har en travl hverdag, men vi går i at have det sjovt sammen og skabe et godt og sundt arbejdsklima med høj medarbejdertilfredshed. Det er vigtigt for os. Vi er også en fleksibel arbejdsplads, hvor der vil være mulighed for at arbejde hjemmefra når opgaverne tillader det og i aftale med nærmeste leder.
Læs mere om vores arbejdsplads her.
”Jeg oplever høj faglighed og professionalisme i opgaveløsningen. Der sparres og samarbejdes på tværs af organisation og fagområder. Mine kollegaer er støttende og opmærksomme, og vi drager omsorg for hinanden både i det faglige og personlige” – Kommende kollega Heidi Thybo Dollerup.
Har du kendskab til Application management?
Det er en fordel, at du har erfaring med drift og vedligehold af applikationer og i det hele taget har forudgående kendskab til Application management. Du skal kunne håndtere og koordinere mange opgaver, både som projektdeltager og i en drifts situation. Vi lægger vægt på, at du arbejder proaktivt og selvstændigt samt tager ansvar for, at opgaverne bliver løst, og at du samtidig fokuserer på helheden og sørger for, at vi når i mål bedst muligt.
Der er fart på, og det kræver derfor af dig, at du er en rolig profil, der kan træffe hurtige og velovervejede beslutninger, og samtidig holde overblikket.
Er du interesseret?
Så send os allerede din ansøgning i dag og senest den 1. august 2025. Vi ønsker ansættelse 1. oktober eller efter samtale, og samtaler afholdes løbende.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning.
Har du spørgsmål til stillingen eller Koncern Digitalisering generelt, er du velkommen til at kontakte Teamleder Kristine Toft Brandi på telefon 6169 9236 eller Thomas Petersen på 5159 3358.
Koncern Digitalisering - stærkest til digitalisering
Vi er 500 medarbejdere, der drifter, udvikler og supporterer digitale løsninger til gavn for medarbejdere, patienter og borgere. Vi er fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen og former lige nu Region Østdanmark. Det er spændende og udfordrende - og du kan være med til at skabe innovative teknologiske løsninger, der sætter borgerne i centrum.
#stærkesttildigitalisering
Lær os bedre at kende
Vores arbejdsplads | Hjemmeside | LinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex