– Leder med kommercielt fokus, lokalt netværk og blik for forretning

Brænder du for bilbranchen, og har du et skarpt kommercielt øje, stærke lederevner og et solidt lokalt netværk? Så er du måske den nye filialchef, vi søger til Next Mobility A/S i Sønderborg.

Vi leder efter en synlig og resultatorienteret lederprofil, der kan tage det samlede ansvar for drift og personale – og samtidig sætte retning, skabe følgeskab og sikre høj kunde- og medarbejdertilfredshed.

Om stillingen

Som filialchef hos Next Mobility bliver du omdrejningspunktet for hele nybilsforretningen i Sønderborg. Du skal sikre, at strategien bliver omsat til handling i hverdagen – og at både kunder og medarbejdere oplever en stærk, lokal tilstedeværelse med høj faglighed, struktur og menneskelig varme.

Du bliver ansvarlig for:

· Den daglige drift, salgsperformance og økonomi

· Ledelse af et dedikeret team – med fokus på trivsel, engagement og udvikling

· Kundetilfredshed og en høj standard for service og kvalitet

· Implementering af både centrale og lokale tiltag samt løbende optimering af processer og arbejdsgange

· Samarbejdet på tværs af huset – eftermarkedet og salgsafdelingen, men også med de øvrige forretninger i kæden

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende rolle i bilbranchen – fx som filialchef, salgschef eller afdelingsleder – og at du har solidt kendskab til salgsområdet. Har du erfaring med VW eller Skoda, er det et plus – men ikke et krav.

Du lykkes i jobbet, fordi du:

· Har stærke kommercielle kompetencer og en god forretningsforståelse

· Er handlekraftig og trives med at træffe beslutninger i en travl hverdag

· Er struktureret og arbejder målrettet med data, nøgletal og KPI’er

· Er en tydelig og nærværende leder, der skaber følgeskab og gode relationer

· Har en lokal forankring og et netværk i Sønderborg eller omegn med max. 30 min. til forretningen

· Kan bruge dit netværk aktivt til at styrke synlighed, kundetilgang og forretning

Du bliver en del af noget større

Hos Next Mobility er vi optaget af at kombinere lokale kræfter med stærke koncepter og strukturer. Vi arbejder tæt sammen på tværs af de 8 filialer – og som filialchef bliver du både kulturbærer og strategisk drivkraft.

Du får frihed til at sætte dit præg lokalt – indenfor rammerne af en stærk fælles retning. Organisationsstrukturen er flad og effektiv med dialog i en behagelig og ligeværdig tone.

Forretningen i Sønderborg forhandler et bredt program fra Volkswagen, CUPRA, Škoda og SEAT og beskæftiger pt. 35 ansatte.

Lyder det som noget for dig?

Ønsker du at søge denne stilling, kan du sende en kort motivation vedlagt et CV til nedenstående mailadresse. Vil du vide mere forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte konsulent Per Lavrids Knudsen. Solid Search gennemfører rekrutteringsprocessen til dette job. Alle henvendelser bliver naturligvis behandlet fortroligt.

Per Lavrids Knudsen

Headhunter

Nedre Kragelundvej 3, 6622 Bække

Telefon +45 23 41 61 08

E-mail: plk@solidsearch.dk

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex