Compliance Officer til CEGO
Er du passioneret omkring compliance, og kribler det i fingrene, når du hører “intern audit”, “governance” og “forretningsgange”? Trives du i en rolle, hvor du både får ansvar og frihed – og hvor du bliver en del af en international vækstvirksomhed med stærk kultur og højt til loftet? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om CEGO
CEGO er en ambitiøs softwarevirksomhed beliggende på havnefronten i Aalborg. Rammerne er uformelle, og der er højt til loftet i en hverdag med fleksibilitet og frihed under ansvar. Vi driver Spilnu.dk, et af Danmarks største online casinoer og har udvidet vores succes til England, hvor vi også er en fremtrædende aktør. Samtidig udvikler vi både spil og platform in-house.
Som licenseret online casinooperatør er CEGO underlagt forskellige nationale spillemyndigheders licens- og certificeringskrav. Kravene relaterer sig bl.a. til informationssikkerhed, beskyttelse af spillere, organisations- og selskabsstruktur, rapporteringskrav, og andre specifikke spilrelaterede emner.
Om rollen
Du bliver en del af vores Information Security Team i Legal & Compliance-afdelingen bestående af i alt 17 medarbejdere. Information Security-teamet består af 2 medarbejdere, som varetager opgaver inden for databeskyttelse, informationssikkerhed samt generelle licens- & certificeringskrav jf. Spillemyndighedens certificeringsprogram (SCP), UK Gambling Commission’s juridiske rammeværk og tekniske standarder (LCCP og RTS).
Vi forventer ikke, at du har kendskab til spillelovgivning eller de specifikke licens- og certificeringskrav, men det vil være et plus, hvis du har erfaring med at dokumentere efterlevelse af regulatoriske krav, herunder intern audit, opsætning af kontroller samt generelt compliance-arbejde.
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
-
Udvikle og gennemføre interne kontroller og interne audits i henhold til at dokumentere efterlevelse af regulatoriske krav
-
Vedligeholde og videreudvikle på CEGOs kontrolmiljø af regulatoriske krav i samarbejde med teamet
-
Udarbejde og vedligeholde governance rammeværket herunder politikker og procedurer i samarbejde med relevante interessenter
-
Koordinere og bistå i forbindelse med certificering og auditering på tværs af CEGOs selskaber
-
Bidrage til teamets øvrige opgaver og målsætninger baseret på din compliance baggrund
Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du som minimum har arbejdet et par år i en compliancefunktion, gerne med fokus på interne kontroller eller intern audit. Du har måske en baggrund inden for eller erfaring fra: IT-revision, IT-sikkerhed, finanssektoren, jura/databeskyttelse eller andet relevant compliancefelt.
Vi forventer desuden, at du:
-
Er struktureret, samt ansvars- og kvalitetsbevidst
-
Er pragmatisk og konstruktiv i både dialog og handling
-
Er en stærk kommunikator såvel skriftligt som mundtligt på både dansk og engelsk
-
Ikke er bange for at erobre nye compliance discipliner og fagligheder
-
Har et positivt sind og møder alle i øjenhøjde
Vi tilbyder
Mulighed for at blive en del af en af Aalborgs mest attraktive og ambitiøse arbejdspladser. Vi kombinerer en stærk faglig kultur med høj grad af frihed og ansvar. Hos CEGO får du rammerne til at udvikle dig fagligt og tage din karriere til næste niveau.
-
Et fagligt stærkt team med høje ambitioner og fokus på sparring
-
En agil, flad organisation med hurtige beslutningsveje
-
Stort råderum til at tage initiativ og forme dit eget arbejde
-
Fleksible arbejdstider, 30 minutters betalt daglig pause og en politik om nul overarbejde
-
Fælles morgenmad, adgang til fitnessrum, personlig træning to gange om ugen og massage
-
Et arbejdsmiljø hvor faglighed, trivsel og samarbejde går hånd i hånd
-
Sundhedsforsikring og pensionsordning
Vi ved, at dygtige og engagerede medarbejdere skaber de bedste resultater. Derfor gør vi en aktiv indsats for at sikre et arbejdsmiljø, hvor du både bliver udfordret og trives.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chief People & Culture Officer Dorthe Hammer Hovaldt på tlf. +45 2140 0848 eller dhhj@cego.dk.
Upload dit CV og en motiveret ansøgning via linket på cego.dk/jobs hurtigst muligt – vi behandler ansøgninger løbende. Tiltrædelse er snarest muligt.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset køn, alder, religion eller etnisk baggrund.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex