Daglig leder søges til Sydthy Rideklub
Daglig leder med staldfunktion søges til Sydthy Rideklub 30-37 t . ugenligt
Brænder du for klublivet med sammenhold, venskab og en fælles passion for hestene– så er drømmejobbet her!
Vi søger en ny engageret og motiverende daglig leder, til at stå i spidsen for Sydthy Rideklub.
Sydthy Rideklub søger pr. 01.08. 2025, ny daglig leder til varetagelse af den daglige drift i samarbejde med et team, bestående af vores staldpiger.
Vi er en velfungerende klub med ca. 150 medlemmer fordelt på privat og elevskole.
Sydthy Rideklub er et moderne ridecenter i nyopførte bygninger fra 2001. Stalden er lys og rummelig og kan huse op til 52 heste, hvoraf de 10 bokse anvendes af elevskolen. I stalden forefindes der gode opsadlings-muligheder, opvarmet sadelrum og to vaskepladser.
Klubben råder over to ridehaller med internationale mål (20 x 60m & 20 x 40m), som ligger i forlængelse af stalden. Ydermere råder klubben over to udendørs dressurbaner og en springbane.
Vi afholder årligt elev-, klub- og distriktsstævner og landsstævne i både spring og dressur, samt andre arrangementer, såsom fællesspisning, rytterlejr, arbejdsdage og kurser.
Sydthy Rideklub er en klub med vægt på inkluderende og sociale fællesskaber, med plads til mangfoldighed.
Vi søger:
- En daglig leder der både kan og vil påtage sig det daglige lederskab af rideklubben, herunder den daglige kommunikation med klubbens medlemmer og samarbejdspartnere, samt administrative opgaver.
- En som vil indgå i et tværfagligt samarbejde med klubbens øvrige ansatte
Vi forventer, at du er:
- Positiv, udadvendt, struktureret og arbejdsom med et godt overblik
- Klubmenneske med gode samarbejdsevner
- Topmotiveret for at videreudvikle klubben og dens medlemmer
Vi kan tilbyde:
- Grundløn efter aftale i klubregi, med plads til at medbringe egne heste
- Arbejde i en velfungerende og aktiv klub i god udvikling
- Løbende støtte og support fra den siddende bestyrelse og klubbens øvrige medlemmer
Har ovennævnte vakt din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV pr. mail til: mail@sydthyrideklub.dk
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte klubbens formand: Conny Nielsen 27 59 59 68 eller næstformand: Maja Hedegaard 30 59 31 51
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex