Vurderingsmand m/k (taksator) til værkstedet
Vurderingsmand M/K til vores afdeling i Ringsted
Vi beskriver, klargør og udbedrer skader for flere af vores kunder - f.eks. på leasing- og udlejningsbiler - så de på baggrund af vores beskrivelse kan sælges på en bilauktion. Denne opgave er vokset stødt inden for de seneste år, og derfor søger vi nu en ekstra vurderingsmand til vores værkstedsteam i Ringsted.
Opgaver
- Prøvekørsel, gennemgang og beskrivelse af brugte biler
- Elektronisk registrering af skader med fotodokumentation
- Vurdering af skadernes omfang – f.eks. nødvendigheden af polering, maling eller reparation
- Taksering af skader til forsikringsselskaber
- Udarbejdelse af rapporter i Autotaks - vi sørger for oplæring om nødvendigt
Om dig
- Grundig, detailorienteret, systematisk og ansvarsfuld
- Godt kendskab til biler og god indsigt i mekaniske forhold
- Flair for it
- God til dansk i skrift og tale
Du bliver en del af vores værkstedsteam, hvor løsning af ovenstående opgaver er din førsteprioritet. Når der ikke er biler, der skal vurderes og opgøres, vil du skulle hjælpe med andre værkstedsopgaver.
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en ambitiøs arbejdsplads, hvor vi er stærke sammen og tager et fælles ansvar. Vi arbejder med en høj grad af frihed, og du får en masse dygtige og professionelle kolleger. Omgangstonen er direkte og uformel, og vi tilbyder velordnede forhold samt sundhedsforsikring.
Interesseret?
Så send et motiveret CV via linket "Ansøg her". Du er naturligvis også velkommen til at sende en kortfattet ansøgning.
Vil du høre mere om opgaverne, så tag fat i Tom Malev på 29 69 61 53.
Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter så snart, vi har fundet den rigtige.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex