Bliv ansvarshavende som social- og sundhedsassistent i aftenvagt hos Kærbo
Har du hjertet på rette sted og brænder du for at gøre en forskel for ældre borgere? Så er det måske dig, vi søger til vores team hos Plejecentret Kærbo blok 4 og 6 i Ishøj Kommune. At være ansvarshavende på et hos os indebærer at have det overordnede ansvar for den daglige drift og kvaliteten af aftenplejen. Det betyder, at man leder og støtter personalet, sikrer beboernes trivsel og tryghed, og træffer beslutninger i akutte situationer. Rollen kræver faglig viden, overblik, god kommunikation og evnen til at handle hurtigt og ansvarligt.
Om Ishøj Kommune
Ishøj Kommune er en mangfoldig og levende kommune beliggende tæt på både København og naturen ved Køge Bugt. Kommunen er kendt for sit store fokus på velfærd, tryghed og fællesskab. Her bor mennesker fra mange forskellige kulturer og baggrunde, og vi lægger vægt på respekt, rummelighed og gode relationer – både mellem borgere og medarbejdere.
Om stillingen
Vi søger en engageret social- og sundhedsassistent, der kan bidrage til at skabe en tryg, værdig og meningsfuld hverdag for vores beboere. Hos os er faglighed, nærvær og respekt i centrum.
Stillingen er på 28 timer om ugen med weekendvagter hver 2.uge. Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
-
Personlig pleje og omsorg for vores beboere
-
Medicinadministration og observation af helbredstilstand
-
Dokumentation og journalføring
-
Samarbejde med beboere, pårørende og tværfaglige kollegaer
-
Bidrage til aktiviteter, der skaber livskvalitet for beboerne
-
Tovholderfunktion på aftenholdet, uddelegering af opgaver samt det overordnede ansvar. Du har heldigvis kompetente og dygtige kolleger ved din side.
Vi forventer, at du:
-
Er uddannet social- og sundhedsassistent
-
Har faglig viden og kan arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt
-
Er god til at kommunikere og skabe tillid hos beboere og pårørende
-
Udviser empati, tålmodighed og respekt i dit arbejde
-
Er fleksibel og har lyst til at være en del af et engageret team
-
Kan bevare overblikket i en travl hverdag
-
Har interesse for, og kompetencer til, at arbejde med borgere med demens og generelt kognitive udfordringer
-
Har kendskab til Cura (dokumentationssystemet) ellers vil der være oplæring i dette
Vi tilbyder:
-
Et godt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
-
Faglig sparring og mulighed for kompetenceudvikling
-
Fokus på trivsel og godt samarbejde
-
Mulighed for indflydelse på egen arbejdsdag
-
En arbejdsplads i en kommune med stærkt fokus på velfærd, udvikling og mangfoldighed
Rekrutteringsproces
Der vil blive indhentet samtykke til at kontakte to referencer, ligesom der indhentes straffeattest før eventuel ansættelse.
Der ydes et tillæg for funktionen som ansvarshavende.
Ansøgningsfrist: Torsdag den 26. juni 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Marc Christensen på telefonnummer 20 47 10 97.
Bemærk: Kun ansøgninger sendt via opslaget vil blive taget i betragtning.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex