Vil du være med til at skabe udvikling og en meningsfuld fremtid for særlige børn og unge? Skoleleder til Skolen ved Skarresø
Skolen ved Skarresø er et specialiserede undervisningstilbud for børn og unge med særlige behov.
Vores mål er altid udvikling og vi arbejder målrettet med at eleverne udvikler nye stabile strategier og lærer at mestre skoleverdenen, således at de på sigt kan indgå i skoletilbud med mindre støttende indsatser eller vende tilbage til folkeskolens rammer. Vi har fokus på at eleverne bliver mødt af tydelighed, forudsigelighed, gentagelser og struktur, vi ved at forudsætningen for faglig indlæring er trygge relationer og rammer. Samarbejdet med forældre og netværk omkring eleverne vægtes høj, ligesom dokumentation er en stor del af det daglige arbejde sammen med et tæt samarbejder med kommunerne, PPR og social- og undervisningstilsynet.
På Skolen ved Skarresø tilbyder vi
• 4 - 10. klasse fuld fagrække, jf. Folkeskoleloven §22. stk. 5
• 9. og 10. kl. afgangsprøver
• Erhvervsklasse for 7 - 10. klasse, fuld fagrække jf. Folkeskoleloven (specialundervisning og begrænset fagrække efter § 33, stk. 4)
• Pit Stop, en intensivt understøttende behandlings -og specialundervisningstilbud jf. Barnets Lov §32 (særlige støtteforanstaltninger)
Målgruppen er elever med tilknytningsvanskeligheder, udviklingsforstyrrelser, psykiatriske diagnoser og/eller neurodivergens herunder bl.a. elever indenfor autismespektret ADHD og ADD.
Om Hjem og Skole
HOS Hjem og Skole tilbyder vi dagbehandling- og specialskoler, STU, aktivitetstilbud, skolefraværsforløb, børne- og ungehjem samt botilbud. Vi har mange års erfaring indenfor arbejdet med særlige børn og unge og vi vægter faglighed, ordentlighed, tryghed, udvikling og aktualitet højt. Vi ved at positive relationer, meningsfulde fællesskaber og trygge rammer skaber de bedste forudsætning for læring, trivsel og udvikling.
Vi har fokus på at skabe dannelse, livsduelighed og selvstændighed hos hvert enkelt barn og ung der går på vores skoler eller bor på vores hjem. Vi arbejder helhedsorienteret og vores tilgange og metoder bygger på aktuelle metoder, viden og tager udgangspunkt i den enkeltes behov.
Vi ser det som en af vores vigtigste opgaver at støtte børn og unge med at finde et sted, hvor de hører til, hvor de kan bidrage til verden omkring sig og kommer til stå stærkt i sig selv.
Dine opgaver som områdeleder for Skolen ved Skarresø skoleleder
Som skoleleder har man det overordnede ansvar for planlægning og afholdelse af undervisningen, sikring af det behandlingsmæssige grundlag og den pædagogiske retning samt den administrative ledelse af skolen. Dine primære opgaver vil se således ud:
- At lede og udvikle en engageret medarbejdergruppe
- At sikre en høj fagfaglig kvalitet i undervisningen
- At sætte den behandlingsmæssige og pædagogiske retning
- At sikre at skolen lever op til den kvalitet der forventes af en skole HOS Hjem og Skole
- At være synlig og nærværende i hverdagen – både for elever, medarbejdere og samarbejdspartnere
- At skabe kvalitet i dokumentationen
- At arbejde tæt sammen med forældre og kommuner for at sikre den bedst mulige støtte til den enkelte elev
- At udvikle og implementere strategier, der understøtter skolens vision og værdier
- At sikre en bæredygtig økonomi og effektiv drift
- At indgå i undervisningen samme de øvrige lærer
Vi søger en leder, der er:
- Uddannet lærer (dette vil være en fordel, men ikke et krav) eller anden relevant pædagogisk, psykologisk, ledelsesorienteret uddannelse.
- Har erfaring med ledelse indenfor det specialiserede område – gerne fra skoleregi eller dagbehandlingsområdet.
- Er nærværende og synlig
- Har en anerkendende og faglig ledelsesstil.
- Har stærke kommunikative evner og kan skabe tillid og følgeskab.
- Er strategisk tænkende og har blik for både udvikling og drift.
- Har erfaring i samarbejdet med kommuner og andre eksterne samarbejdspartnere.
- En spændende og udfordrende lederrolle i en organisation i udvikling med høje faglige ambitioner.
- Mulighed for at sætte sit præg på udviklingen af et specialiseret skoletilbud.
- Et tæt og støttende lederfællesskab sammen med de øvrige områdeledere for skolerne og på tværs med ledelsen for Hjem.
- Løn efter kvalifikationer og en stærk sundhedsforsikring
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef for skole Therese Josefine Petterson på mail therese.josefine@hjemogskole.dk eller på telefon 25331645 eller Direktør for Hjem og Skole Therese Bjerre therese.bjerre@hjemogskole.dk eller på telefon 29722831
Vi glæder os til at høre fra dig.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex