EUC Syd søger en passioneret kok, ernæringsassistent eller cater til vores kantine i Tønder
Brænder du for gastronomisk innovation?
EUC Syd søger en passioneret kok, ernæringsassistent eller cater til kantinen i Tønder – hvor kvalitet og kreativitet er i centrum.
På EUC Syd stræber vi efter at skabe unikke madoplevelser, der forener tradition og fornyelse fra de fire verdenskøkkener. Vores kantiner er mere end blot et spisested – de er et aktiv for både bæredygtighed, kvalitet, socialt fællesskab og sundhed, hvor lækre og kreative retter mødes. Vi leder efter en kok, ernæringsassistent eller cater, der vil være med til at sætte nye standarder for kantinedrift for både madlavning og service.
Om jobbet:
Vi leder efter dig, der har passion for både det kolde og varme køkken, og som elsker at eksperimentere med sæsonens råvarer. Du vil indgå i et dynamisk og uformelt team, hvor vi sammen sikrer, at vores gæster får en madoplevelse og service af høj kvalitet – hver dag.
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer om ugen, hvor arbejdstiden ligger mellem kl. 06:00 - 20:00. Herudover forventer vi, at du kan påtage dig ekstra arbejde, hvis der er behov på enkelte aftner og weekender.
Dine arbejdsopgaver inkluderer:
- Produktion og anretning af daglige menuer med fokus på bæredygtighed, kvalitet og sundhed.
- Ekspedition og ”front servering” – vi elsker at møde vores gæster med et smil.
- Oplæring af elever og ansvar for egenkontrol og hygiejne.
- Håndtering af både mødeforplejning og større arrangementer.
- Sikre, at køkkenet altid er rent, ryddeligt og klar til næste service.
Vi leder efter dig, der:
- Er uddannet kok, ernæringsassistent eller cater med erfaring inden for køkkenområdet.
- Brænder for bæredygtige og kreative madoplevelser, og som kan jonglere mellem personlig arbejdsplanlægning, forberedelser og værtskab.
- Har et godt gastronomisk overblik og kan bevare det, når der opstår uforudsete situationer.
- Er serviceminded og trives i en dynamisk hverdag, hvor ingen dage er ens.
- Er smilende, imødekommende og klar til at tage ansvar – både i køkkenet og foran gæsterne.
- Ser læring som en mulighed for udvikling og elsker at eksperimentere med nye gastronomiske ideer.
- Kan begå dig på dansk, og måske engelsk eller tysk (ikke et krav).
Vi tilbyder:
- At du bliver en del af et dedikeret team, der værdsætter innovation, kreativitet, bæredygtighed og samarbejde.
- Muligheden for at bringe dine gastronomiske kreativitet i spil og sætte dit præg på menuerne.
- En dynamisk arbejdsplads, hvor vi prioriterer omsorg, trivsel og udvikling.
- En uformel og løsningsorienteret kultur, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt, selv når der er travlt.
Er du klar til at tage ansvar, skabe spændende og smagfulde madoplevelser, og møde vores gæster med et smil?
Så er vi klar til at tage imod dig!
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tiltrædelse:
Stillingen ønskes besat 4. august 2025. Vi holder ferielukket i ugerne 28, 29 og 30.
Nærmere oplysninger:
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kantineleder Bodil Christine Jensen tlf.: 5131 4803 eller serviceleder Per Schmidt Sørensen på tlf.: 7412 4603.
Ansøgning:
Send din ansøgning og dokumentation for faglige og almene kvalifikationer elektronisk via vores hjemmeside, www.eucsyd.dk > Om EUC Syd > Karriere hos EUC Syd > Ledige job, og fortæl lidt om dig selv.
Ansøgningsfrist: Den 1. juli 2025 kl. 12:00.
Samtaler forventes afholdt den 8. juli 2025.
Løn- og ansættelsesforhold:
I henhold til gældende overenskomst.
EUC Syd er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
EUC Syd er en af Danmarks større tekniske skoler med en omsætning på 214 mio. kr. og ca. 275 ansatte. Vi udbyder EUD-uddannelser, EUX, HTX, International Baccalaureate og en bred vifte af AMU- og efteruddannelsesaktiviteter. EUC Syd er en både traditionsrig, moderne og fremsynet skole med geografisk placering i de fire sønderjyske byer: Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex