VORES BØRNEHAVE SØGER NY FAGLIG PÆDAGOGISK LEDER
Brænder du for pædagogik med nærvær, struktur og fællesskab – og har du mod på at stå i spidsen for
en lille, engageret personalegruppe og en børnehave med stærke værdier?
Så er det måske dig, vi leder efter som ny leder i Vores Børnehave i Snogebæk – med opstart 1. august
2025 eller snarest derefter. Samtaler afholdes løbende.
Om stillingen
Vi søger en uddannet pædagog med ledelseserfaring eller -ambitioner, som har lyst til at tage det faglige og pædagogiske ansvar for vores private, integrerede daginstitution med plads til 32 børn. Som leder bliver du både en del af hverdagen med børnene
og den daglige drift – og du skal kunne balancere den pædagogiske retning med det organisatoriske overblik.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tæt samarbejde med forældrebestyrelsen og personalegruppen. Vi har
en stærk kultur, hvor alle byder ind med engagement og faglighed – og hvor vi sammen arbejder for det gode børneliv.
Hvem er vi?
Vores Børnehave holder til i en charmerende ældre bygning med tilknyttet stald og egen “have” som udeområde – et trygt, hjemligt miljø med plads til fantasi, fællesskab og udforskning. Vi har både skov og strand i gåafstand, som vi bruger aktivt i
hverdagen.
Vi lægger vægt på ro, nærvær og medinddragelse. Børnene skal ses, høres og have indflydelse – og pædagogikken bygger på et demokratisk børnesyn, som vi ønsker at du som leder er tydelig rollemodel for.
Dine opgaver
• Daglig ledelse og koordinering af personale
• Planlægning af aktiviteter, ture og ugeskema
• Udarbejdelse af vagtplan og månedlige nyhedsbreve
• Samarbejde med forældrebestyrelse og administration
• Sikre faglig retning ud fra vores værdier og den styrkede pædagogiske læreplan
• Være kulturbærer og rollemodel i praksis
Vi ser gerne, at du
• Er uddannet pædagog
• Har erfaring med ledelse eller relevant lederuddannelse
• Har kendskab til Hjernen & Hjertet og den styrkede læreplan
• Er stærk i struktur, overblik og IT
• Har lyst til at stå i spidsen for et lille, men dedikeret hold
Løn- og ansættelsesvilkår
• Løn i henhold til gældende overenskomst
• Der indhentes børne- og straffeattest
• Stillingen er uden højeste tjenestetid
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning senest 7. juli 2025 – men vi afholder samtaler løbende, så send gerne hurtigst muligt.
Du kan læse mere om os, vores læreplan og værdigrundlag på: www.voresboernehave.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores konstituerede leder, Helena Funch, på mail
kontor@voresboernehave.dk eller telefon 26 78 99 73. Du er også meget velkommen til at aftale en rundvisning.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex