Pædagogisk leder til Tølløse Skole: Drømmer du om at skabe den bedste arena for læring og trivsel gennem stærke fællesskaber ...
Velkommen til!
Tølløse Skole er en folkeskole i Holbæk Kommune. Vi er 525 elever fordelt på to spor fra 0-.9. klasse inkl. vores række af kontaktklasser og 75 voksne. Vi er et erfarent ledelsesteam bestående af en skoleleder og to pædagogiske ledere, som bliver dine daglige kollegaer og sparringspartnere.
Om jobbet som pædagogisk leder på Tølløse Skole
Din opgave består i pædagogisk ledelse for skolens yngste årgange – fra 0.-4. klasse, hvilket betyder alt fra mødeafholdelse med teams, forældre og øvrige samarbejdspartnere og personaleledelse til pædagogiske udviklingsopgaver og rugbrødsarbejde. Med en helhedsorienteret tilgang til barnet, er du med til at udvikle didaktiske metoder ud fra devisen, at gode børnefællesskaber og trivsel er lige så vigtigt som - og tilmed en forudsætning for læring.
”Vi ønsker os en nærværende leder, der nærmest sidder nede i indskolingen og ser, hvad vi laver”, siger Mette, lærer i indskolingen
Et fælles værdisæt
Måske er det givet, men et anerkendende børnesyn er en forudsætning for god pædagogisk ledelse. Derudover har du et mere end stærkt drive for at skabe en god folkeskole i fællesskab. Du vil sammen med lederteamet arbejde med principperne for professionel kapital, distribueret ledelse og medansvar.
Du er relationsstærk, har evnen til at sætte dig ind i andres sted og prioriterer hverdagen ved at være nærværende. For dig er det let at skabe følgeskab, bl.a. fordi du har hjertet på rette sted og er ægte nysgerrig på dine medmennesker. Du har pædagogisk og didaktisk indsigt og erfaring, som du bringer i spil i lærende samtaler med både pædagoger og lærere samt i ledelsesteamet.
Det ønsker vi os i en ny kollega
- Du er rodfæstet, forstået på den måde, at du kender dine egne værdier. Dem skal vi selvfølgelig ikke bestemme hvad er, men du er autentisk, refleksiv og nysgerrig.
- Du kommer med nye øjne, er udviklingsorienteret og er ikke bange for at udfordre praksis i undervisningen.
- Du kan og vil det gode forældresamarbejde og tillige samarbejdet med vores kommunale kollegaer.
- Lærerfaglighed, måske med vejlederbaggrund, er et godt udgangspunkt. Men hvis du har ledererfaring, er du da bestemt ikke udelukket 😊
- Ikke mindst håber vi, du har god energi og glad humor.
Det får du hos os – og det er ikke så tosset
På Tølløse Skole arbejder vi i en flad ledelsesstruktur med ledelse i fællesskab. Det gælder også i den pædagogiske ledelse. Du kommer til at blive en del af gode professionelle læringsfællesskaber – og vil være med til at understøtte et solidt teamsamarbejde med en fantastisk medarbejdergruppe. Vi har en høj social kapital med plads til både sjove og skøre idéer.
Og nu er du nysgerrig
Du kan starte med at udforske vores hjemmeside her: Tølløse Skole
Har du yderligere spørgsmål, lyst til en rundvisning eller en snak om stillingen, kan du kontakte os frem til den 2. juli 2025 og igen efter den 4. august.
Pædagogisk leder
Mette sand Reichenbach
metr@holb.dk
Tlf: 7236 8833
Pædagogisk leder
Rasmus Nederskov
rasne@holb.dk
Tlf: 7236 1907
Skoleleder
Per Gjerrild
pergj@holb.dk
Tlf: 7236 6065
Ansættelsesproces
Ansættelse i stillingen som pædagogisk leder sker efter gældende overenskomst med tiltrædelse den 1. oktober 2025.
Ansøgningsfrist: Den 11. august 2025
Der afholdes to samtalerunder: Den 19. august 2025 og den 26. august 2025. For dem der går videre til anden samtale, vil der være profiltest mellem samtalerne, og der tilsendes case som skal fremlægges.
Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse.
Relevante uddannelsesbeviser og eventuelle anbefalinger vedlægges samt eventuelle referencer.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex