Vil du være med til at skabe smagfulde måltider, god stemning og en velfungerende hverdag i en stor personalekantine med tempo og stærkt samarbejde? Som souschef hos os får du en central rolle i et køkken, hvor høj faglighed, engagement og godt kollegaskab er i fokus.

Lyder det som noget for dig? Så er du måske vores nye kollega!

En kantine med tempo og teamwork
Vi driver en større personalekantine for Novo Nordisk i Gentofte, hvor vi dagligt serverer mad til 350-450 gæster. Menuen byder på indbydende portionsanretninger, en varieret salatbar og mødeforplejning, der spænder fra frisksmurte sandwiches til lækre kager og komplette anretninger.

Du bliver en del af et dedikeret team på 7 kollegaer med højt humør og et tæt sammenhold. Vi har forskellige baggrunde, men fælles for os alle er et stort gåpåmod og en positiv tilgang. Vi hjælper hinanden og tager ansvar – både for kvaliteten i køkkenet og hinanden.

Rollen som souschef
Som souschef er du køkkenchefens højre hånd og får det daglige ansvar for at styre alle køkkenets stationer. Du er med til at planlægge, fordele opgaver og sikre, at både maden og arbejdsglæden er i top. Når køkkenchefen ikke er til stede, er det dig, der tager teten og styrer dagens gang.

Dine arbejdsopgaver

  • Motivere og lede teamet med fokus på samarbejde og trivsel
  • Skabe en tæt kontakt med vores gæster – med service i øjenhøjde
  • Bidrage til menuplanlægning og udvikling af nye retter
  • Sikre vedligeholdelse af høje hygiejnestandarder og egenkontrol
  • Bestille varer og sikre optimal lagerstyring
  • Håndtere administrative opgaver som tidsregistrering og fakturering
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø gennem løbende forbedringer og arbejdspladsvurderinger

Vi forestiller os, at du:

  • Er faglært kok eller cater
  • Har erfaring som souschef – eller er klar til at tage skridtet op
  • Er selvstændig, grundig og har et godt overblik
  • Er lyttende og rummelig i din ledelsesstil – og har lyst til at lære fra dig og udvikle teamet
  • Er imødekommende, positiv og skaber en god stemning blandt dine kollegaer

Din nye arbejdsplads
Hos os bliver du en del af en virksomhed i rivende udvikling, hvor vi investerer i faglighed, arbejdsglæde og din udvikling. Vi tilbyder kurser og kompetenceforløb inden for både ledelse, gastronomi og bæredygtighed, så du løbende kan vokse i rollen som souschef.

Vi tilbyder:

  • En fast stilling på 37 timer om ugen
  • Arbejdstid: mandag til fredag fra kl. 06.30 til 14.30
  • Konkurrencedygtig grundløn med årlig regulering samt tillæg for overarbejde og skæve arbejdstider
  • 9% frit valg opsparing – en ekstra bonus, som udbetales to gange årligt
  • 13% pension (11% arbejdsgiverbidrag og 2% medarbejderbidrag)
  • Sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og kiropraktorbehandlinger

Vi ønsker opstart hurtigst muligt.

Klar til at tage dit næste skridt?
Så send dit CV og en kort ansøgning allerede i dag – vi indkalder løbende til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex